„Om de forskjellige Slags mekanisk Drivkraft, som bruges i Økonomiens Tjeneste“, begge i samme Tidsskrift for 1894, „Til Orientering i Spørgsmaalet om Bygning af Arbeiderboliger“ sammesteds 1895, „De økonomiske Kriser og Depressionsperioder i det 19de Aarhundrede“, samt „Afkastning og Indtægt“, sammesteds 1898, „Værdi- og Prislærens Historie“, sammesteds 1900—1902, „Kort Oversigt over den norske Mynt- og Pengeværdis Historie, sammenlignet med Vesteuropas“, sammesteds 1903.
Da Aschehoug i 1852 blev Universitetslærer, var det Fag, der overdroges ham, ikke de økonomiske Videnskaber, men Retsvidenskab eller, som det dengang hed, „Lovkyndighed“. Efter Schweigaards Død i 1870 overtog Aschehoug dennes Professorat, der foruden Retsvidenskab omfattede Statsøkonomi. Dette sidste Fag blev først 1877 gjort til Gjenstand for et eget Professorat, som fra 1887 overtoges af Aschehoug.
Som Retslærer fik Aschehoug sig anvist offentlig Ret som Hovedfag. Og Resultatet af hans Virksomhed paa dette Omraade foreligger i det store Værk „Norges offentlige Ret“, hvoraf første Afdeling „Statsforfatningen i Norge og Danmark indtil 1814“ udkom i 1866, anden Afdeling „Norges nuværende Statsforfatning“ (i 3 Bd.) i 1875—1885 (2den Udgave 1891—1893), et Værk, der, da 1ste Bind af anden Afdeling var udkommet, i 1875 belønnedes med den Ørstedske Prismedalje i Guld. En Fremstilling af de tre nordiske Landes Statsforfatning har A. givet i 1ste Bind af Nordisk Retsencyclopædi og en Fremstilling af Norges og Sveriges Statsforfatning i 4de Bd. af Marquardsens Handbuch des öff. Rechts der Gegenwart. Der foreligger derhos fra hans Haand en Række statsretslige Monografier, af hvilke her skal nævnes: „Om den historiske Foranledning til, at Gjenstandene for den kongelige Sanktionsret ikke er fuldstændigere omhandlede i den norske Grundlov“ i Chr.a Videnskabsselskabs Forhandlinger 1860, „Historiske Oplysninger om Brugen af det kgl. Veto til Stortingets Lovbeslutninger“ i Norsk Retstidende 1876, „Om den konstitutionelle Regnskabskontrol“ sammesteds 1884.
Det har utvivlsomt oprindelig været Aschehougs Tanke at fortsætte sit store Arbeide om Norges offentlige Ret med en
