Lære; den bør paa lignende Maade som Filosofien være et Stykke personlig Livsanskuelse. Og for de romerske Jurister var hint Ord mere end en tom Etikette. Den romerske Keisertid frembyder ikke ædlere Skikkelser end de store juristen fremfor alt en Papinian, der med sin Død besegler sin Overbevisning.
Ogsaa de to store Jurister, som vort Land er stolt af at have fostret, har i denne Henseende været lysende Forbilleder. Det har været sagt om Schweigaard, at det var vanskeligt at afgjøre, hvad man mest skulde beundre hos ham: hans Aaandsevner eller hans Personligheds Renhed og Adel. Ogsaa om Getz hørte vi ved hans Baare de samme Ord Ogsaa over hans Livsgjerning vil man kunne sætte Indskriften „ars æqvi et boni“.
Ars æqvi! — Han var en Retsindets Mand i en ganske sjelden Forstand Er det saa, som Ihering fremhæver i den før anførte Udtalelse at de sædelige Tankers Bevægelse i Tiden ved hvert Skridt støder paa den Modstand, som alle Menneskehjertets onde Magter stiller op mod dem, saa gjælder det ikke mindre, at Juristen i sin Bestræbelse for at finde disse Tanker og give dem Udtryk er udsat for at forvirres ved udenforliggende impulser. Saa meget større Ære for den Mand, om hvem det med Sandhed kan siges som om Bernhard Getz, at han aldrig i sin Søgen efter Ret og Sandhed lod sig lede bort fra den objektive Forsknings, den ubestikkelige Retsindigheds Vei.
Ars boni! — Han var en god Mand. En udenlandsk Fagfælle, der havde staaet Getz nær, skrev ved hans Bortgang til mig: „Hvor taknemlig er jeg ikke for at have faaet staa i saa nært Forhold til en saa ædel og ophøiet Personlighed“! Og denne Personlighed har dybt præget ogsaa hans Aandsfrembringelser. Vi finder sporene af hans Medfølelse med alt menneskeligt ikke mindst i hans Lovudkast. Bag de tilsyneladende tørre Lovparagrafer vil en lydhør Iagttager fornemme de varme Pulsslag af et stort Menneskehjerte.
