Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske Afhandlinger (1913).djvu/22

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ningstidens Kriminalpolitik reiste Krav. Men disse, der oprindelig kun angik Strafferetspleien) medførte snart sine naturlige Konsekvenser ogsaa for den civile Rettergang. Til os kom Bevægelsen, som bekjendt, i Firtiaarene og ledede i 1887 efter langvarige Forhandlinger til Vedtagelse af vor nye Straffeproceslov. I det oprindelige Udkast til denne Lov har Getz vistnok ingen Andel; men det blev ham, der kom til at give Loven dens endelige Skikkelse, og det vil vistnok af alle villig erkjendes, at det for en væsentlig Del skyldes ham, at Loven nu nyder en saa stor Anseelse, at man f. Ex. i disse Dage har oversat den paa Italiensk, for at den skal kunne benyttes som Forbillede ved en Reform af den italienske Straffeproces.

For Civilprocessens Vedkommende fik han allerede i 1889 det Opdrag som Formand i den kongelige Civilproceskommission at udarbeide Udkast til en ny Rettergangslov for borgerlige Retstvister. Men den Beredvillighed, hvormed Getz, uden at aagre med sit Pund, stedse stillede sine sjeldne Arbeidskræfter til Stats og Kommunes Tjeneste, har forhindret, at han før sin Bortgang fik endelig afsluttet dette Arbeide. Han var dog lykkeligvis naaet saa langt, at han ved de Udkast, han efterlader sig, og som allerede har været gjennemgaaede af den samlede Kommission, har skabt et sikkert Grundlag for Reformen. Og det vil ogsaa her vise sig, at han har formaaet at levere et betydeligt Værk, lige fremragende ved den aandelige Selvstændighed og Oprindelighed, som ved den praktiske Sans, hvorom det vidner.

*

Ved Siden af de store Lovarbeider, der udgjør det centrale i Getz’s Produktion, foreligger der fra hans Haand talrige videnskabelige Arbeider af høi Rang. I første Række maa her nævnes Motiverne til hans Lovarbeider, der indeholder en Rigdom af skarpsindige og vækkende Undersøgelser og af omfattende, retssammenlignende Materiale Nævnes maa ogsaa — for her kun at medtage det vigtigste — hans berømte Debutarbeide om „Den saakaldte Delagtighed i Forbrydel-