Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske Afhandlinger (1913).djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

isoleret.“ Den maa indpasses i et System af Lovregler, hvis centrale, ledende og ordnende Tanke er Bekjæmpelsen af Forbryderondet i det hele.

Getz indsaa saaledes, at man ikke kunde løse Spørgsmaalet om Børns Strafbarhed og opstille Regler om den kriminelle Lavalder uden samtidig at opkaste Spørgsmaalet om, hvilke andre Midler end Straf Samfundet kan bringe til Anvendelse mod den vanvyrdede Ungdom, der leverer de frodigste Kimer til Forbryderondet. Han løste Spørgsmaalet ved sit Udkast til Lov om forsømte Børn, der nu er traadt ud i Livet, og som tidligere end i noget andet Land har givet en rationel, praktisk Gjennemførelse af det betydningsfulde og følgerigtige Princip: ligeoverfor Børn er Midlet til Bekjæmpelse af Forbryderskhed Opdragelse, ikke Straf.

Paa lignende Maade fandt han, at man ligeoverfor tvende andre af Hovedkilderne til Forbryderondet, Løsgjængeriet og Drukkenskaben, ikke kunde indskrænke sig til at fastslaa det Resultat, at straffende Forholdsregler her regelmæssig er ørkesløse, medmindre de gaar Haand i Haand med andre Foranstaltninger, men at en effektiv Straffelovsreform i den vide Forstand, hvori han opfattede den, maatte gaa Haand i Haand med en rationel ordning af samtlige de Midler, der tjener til Bekjæmpelse af disse Samfundsonder. Paa denne Tanke hviler det af ham udarbeidede Udkast til Lov om Løsgjængeri, Betleri og Drukkenskab, der blev vedtaget af Statsmagterne ifjor, men endnu ikke er sat i Kraft. En lignende Holdning indtog han til Bekjæmpelsen af den offentlige Usædelighed og Prostitutionen. Ogsaa her indsaa han det ørkesløse, ja forkastelige i kun at gribe ind med Straffetrusler, der til og med ofte kun staar paa Papiret; og han unddrog sig heller ikke paa dette Omraade de Konsekvenser, som denne Erkjendelse maatte lede til i Form af Krav paa at anvise de Midler, som her maatte suppleres af de rent Strafferetslige, idet han udarbeidede sit Udkast til Lov om Modarbeidelse af venerisk smitte og offentlig Usædelighed.

Idet saaledes Getz som Straffelovsreformator heisede den moderne sociale Strafferetsopfatnings Fane, er det dog langt fra, at han optraadte som en radikal Omstyrtningsmand efter