med Sorg og Savn, og til hvis Minde denne Sammenkomst er viet: Bernhard Getz.
En af vor Tids største Retslærde, Rudolph v. Ihering har anstillet en Sammenligning mellem Astronomi og Retsvidenskab, der netop ligeoverfor den anførte Udtalelse besidder en eiendommelig Interesse. Han taler etsteds om, at „Rettens Bevægelse i Majestæt og Lovmæssighed lader sig sammenligne med Stjernebilledernes Løb“. Ja, han gaar videre: „Saa høit“, siger han, „som Aanden staar over Materien, saa høit staar ogsaa den aandelige Verdens ordning og Majestæt over den substantielle Verdens. Vidunderligere end Verdenslegemernes Bevægelse i Rummet er de sædelige Tankers Bevægelse i Tiden; ti de gaar ikke uanfegtede fremad som Stjernebillederne, men de støder ved hvert Skridt paa den Modstand, som menneskelig Egensindighed og Uforstand og alle Menneskehjertets onde Magter stiller op mod dem. Naar disse Tanker alligevel kan virkeliggjøres i det brogede Virvar af modstridende Kræfter, naar det sædelige Planetsystem bevæger sig med den samme Orden og Harmoni som Himmelens Planetsystem, da ligger deri et mere glimrende Bevis paa den guddommelige Verdensledelse end alt, hvad man kan udlede af den ydre Natur“.[1]
Det rigtige Synspunkt for Vurderingen af Retsvidenskabens Opgave vindes overhovedet kun, naar man fastholder, at Retten, der bestaar af en Sum af Regler for de menneskelige Handlinger, er skabt ved de menneskelige Samlivsforholds Behov, og at dens Udvikling paa lignende Maade som Sproget utvivlsomt følger almene Love, om end vort Kjendskab til disse Love endnu er ufuldkomment. Men Retten er ikke blot som Sproget et naturnødvendig givet Produkt af menneskeligt Behov. Den er tillige bestemt til at øve et ydre Herredømme, opretholdt ved organiserede Tvangsmidler, ja dens egentlige Væsen aabenbarer sig først i denne ydre Magt.
Dette Forhold betinger en Række Eiendommeligheder ved Juristens Opgave. Særlig stiller det den Fordring til Retsvidenskaben, at den medvirker til at give Betingelserne for denne Magtanvendelse, der jo kan gribe dybt ind baade i den enkeltes og i Samfundenes Liv, en saadan Udformning, at den virker
- ↑ Se Tidsskrift for Retsvidenskab for 1893, S. 25.
