Side:Francis Hagerup - Udvalgte mindre juridiske Afhandlinger (1913).djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

han blev det tro fra Begyndelsen til Enden. Med nogle faa Aars Afbrydelse (fra 1848—1852), under hvilke han var ansat først som Fuldmægtig, senere som Bureauchef i Finansdepartementet, kan han siges at have været i 70 Aar knyttet til Christiania Universitet: som Student, som Stipendiat, som Lektor (fra 1852) og som Professor (fra 1862).

Aschehoug var saaledes i ædleste Forstand en studiosus perpetuus; og sikkert har faa i samme Grad som han under Livets mangehaande Tilskikkelser havt Grund til at sande den romerske Vismands Ord om Studiernes Evne til at yde Trøst i Modgang og Opmuntring i Medgang.

Hans Forskning spændte over vide Omraader. Ligesom imidlertid de økonomiske Videnskaber i hans Ungdoms Aar var de, som først fangede hans særlige Interesser, og som ogsaa ledede ham til at søge Ansættelse i Finansdepartementet, saaledes var det ogsaa disse Videnskaber, han noget nær udelt ofrede sine sidste Aars Arbeide. Frugten af dette er det store Hovedværk, der sikkert længst vil bevare hans Navn: „Socialøkonomik, en videnskabelig Fremstilling af det menneskelige Samfunds økonomiske Virksomhed“ (3 Bd. 1903—1909), dette mærkelige Arbeide, hvis Offentliggjørelse Forfatteren begyndte i en Alder af over 80 Aar, og som det ikke blot lykkedes ham at fuldende, men af hvilket han ved sin Død var ifærd med at forberede en ny Udgave. Ved Siden af denne systematiske Fremstilling af den hele økonomiske Videnskab har Aschehoug i Aarenes Løb offentliggjort en Række Monografier af statsøkonomisk, finansvidenskabelig og statistisk Art. Nævnes kan saaledes: „Om Norges Folkemængde 1664 og 1666“ i Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur Bd. 2, „Aktstykker om Finmarken i 1667“ i Norske Samlinger I, „Om Kronens Udgifter og Indtægter af Akershus Len 1557—1858“, sammesteds, „Bidrag til Leilændings- og Odelsskattens Historie“ i „Ugebl. for Lovkyndighed“ I, „Studier over Kornprisernes Historie siden Amerikas Opdagelse“ i Statsøkonomisk Tidsskrift for 1888, „Om Sparebanker og Privatbanker, navnlig om deres Udlaansvirksomhed“ i samme Tidsskrift for 1890, „Norges Hypotekbank“ sammesteds 1891, „Om Kapitalrenten og Rentefodens Historie“ sammesteds 1892, „Kornprisernes Fremtidsudsigter“,