Side:Forsøg paa at bestemme Grændseskjellet imellem Trykkefrihed og Trykkefrækhed.djvu/4

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

te, især under Conjuncturer, som have saa meget tilfælles med den Stemning, der herskede da Forfatteren skrev, og tillige med Hensyn til, at den udvikler saa at sige de Grundsætninger, hvorpaa vores Grundlovs 100de §. er bygget.

Man har derfor troet at tjene sine Medborgere med at lade aftrykke denne Deel af Skriftet, og haaber at den ærede Forfatter ikke misbilliger dette, da en Mand, der baade som Lærer i Lovkyndigheden ved Norges forrige skjøndt udenrigste Universitet og som Skribent har virket saameget til ogsaa i dette Rige at tænde Rets og Sandheds Lys, ikke kan andet end være tilfreds med, end mere at bidrage til dettes Udbredelse.

Man vil ikke lade ubemærket, at endog en erkleeret Republicaner, den store Benjamin Franklin, har erkjendt, at Trykkefriheden har, hvis den ikke skal udarte, visse nødvendige Grændser, som sees af et af hans smaae Stykker, som afg. Professor J. Kjerulf har oversat under Titel af ”Et Par Ord om Trykkefriheden” (Kbhvn. 1798; 8vo.) og som paa ny er aftrykt i Norske Rigstidende No. 40for 1821.

den 22de Juni 1821.