467
de gamle Hestekampe, som i Sagaerne omtales flere Gange, paa enkelte Steder har holdt sig langt ned i dette Aarhundrede, saaledes i Sætersdalen til ind i 30-Aarene. Disse Hestekampe kaldte man i gamle Dage Hestething, eller, hvis den væsentligste Bestanddel var Væddeløb, Hesteskeid, og det sidste Ord er endnu bevaret i mange Stedsnavne, som Skeid, Skeidaker, Skedsmo, hvor der altsaa engang har været holdt Væddeløb og Hestekampe. Her satte Bønderne hverandre Stevne til visse Tider af Aaret for at prøve sine Hingsters Dygtighed i Løb og Kamp. Navnlig fandt dette Sted om Høsten, naar Hestene tages hjem fra Fjeldet, og Ordet Skeid betegner endnu i nogle Bygder de sidste Uger af August. Til disse Hestething mødte Kamphingster ofte langveisfra; thi det var hele Bygdelagets Ære at kunne opvise en Hest, som havde seiret i mange Kampe. Hingsterne blev førte frem paa en Plads, hvor der var en eller flere Hopper, og nu hidsedes de mod hinanden og dreves frem med Pigstave, og man lod dem bides og slaas saa længe til den ene laa død eller halvdød paa Kamppladsen. Endnu lever der Sagn om de bedste Heste fra Skeidene, og mangesteds har man knyttet overtroiske Forestillinger til dem, idet man har anseet dem for Huldreheste, som ved Skeidene kom ud af Uren og igjen forsvandt, efter at have vundet Seier.
Vore hedenske Forfædres Boliger indbefattede ikke, som vore, en Mængde Værelser under eet Tag. Tvertimod udgjorde hvert Værelse et Hus for sig, og der var oftest bare eet Stokverk. En større Gaard bestod da af en hel Samling af slige Huse, som i Norge altid var af Træ. Fladt Tag kjendtes ikke, men der var endel Tverbjelker tvers over Huset fra den ene Langvæg til den anden, for at give det hele større Fasthed. Det vigtigste af disse Huse, som brugtes til Ophold om Dagen, var Stuen. Gulvet var dannet af faststampet Jord og blev til Stads bestrøet med Hamp eller Siv. Midt efter Gulvet var en Stenlægning, paa hvilken der brændte
31*
