442
ligetil Uregjerlighed. Her er Alles Haand imod den Ene, og den Enes Haand imod Alle; Alle vil byde og Ingen lyde; Intet er fælles, alt staar for den Enkeltes Regning. Det er nærmest Høvding-Emner en slig paa Selvudvikling grundet Opdragelse er skikket til at skabe, vaagne og hærdede Naturer med alle legemlige og aandelige Evner virksomme, Mænd med Tillid til egen Kraft og Snarraadighed.
Betragter vi i Lys heraf Sagaens Fremstilling af dens Helte, finder vi just som det mest eiendommelige denne Sands for Personlighedens Betydning. Intet er lykkedes bedre for de gamle Fortællere end de fyndige Karakteristiker. Sagaens Helte er alle skarpt udprægede Karakterer med et høvdingmæssigt Tilsnit: fulde af en Selvfølelse som grænsede til Selvraadighed, tapre og haarde ligetil Brutalitet, overmodige, æresyge og pragtlystne, glade i Vinding, men ogsaa rundhaandede og gjestfri, høisindede og ærlige og trofaste i Venskab. Voldsomhed i Begjæringer og Lidenskabernes uimodstaaelige Magt staar i en grel Modsætning til den gjennemgaaende Beherskethed i Følelsernes Udtryk; Ordknaphed og Ufølsomhed er her Etikette.
Til Dansketidens Nordmænd kjender vi af hjemlige og fremmede Beskrivelser desværre kun meget lidet; men dette Lille er saa meget vigtigere for os. Hvor lidet kjendt vort Folk var i denne Tid, saa vi af de latterlige Fortællinger om det, som tidligere var i Omløb rundt omkring i Europa. Herom siger Holberg: „Førend jeg taler videre om samme Nation, vil jeg løsligen merke, at Skribentere fast udi ingen Ting fare saa meget vilde, som udi at beskrive de Norskes Art og Egenskab. De Fleste grunde deres Beretninger paa adskillige gamle Skrifter, som ere publicerede for lang Tid siden om Finlapperne, hvilke Folk er de Norske fast ligesaa ubekjendte som Græker og Perser. Jeg kan ikke forbigaa her at fortælle en Ting som mig udi min Ungdom er vederfaren. Da jeg opholdt mig i Rom,
