408
Dragter. De med Guld- eller Sølv-Dekorationer struttende Officerer, Trompetere og Musikanter afgiver ligeledes et blændende Skue. Den østerrigske Gesandt, Grev Mercy, overdriver neppe, naar han sammenligner den franske Konge paa Reise med en Hær paa Marschen.
Paa de kongelige Stalde staar 2000 Heste og over 200 Vogne, der passes af 1,500 livreeklædte Tjenere; det Hele koster flere Millioner Kroner aarlig. En af Hoffets Hovedfornøielser er Jagten, der ligeledes koster uhyre Summer paa Grund af det store Antal kostbare Hunde og dertil hørende Tjenerskab.
Hvad ovenfor er omtalt gjælder kun Versailles; man maa erindre, at Fyrsten eier over ti andre, større og mindre Slotte, som f. Ex. det store Fontainebleau syd for Paris og i Hovedstaden Louvre og Tuilerierne.
Totalsummen af Tjenere og Udgifter bliver følgelig uhørt stor; næsten 4,000 Mennesker til Kongens civile Hof-Husholdning, omtrent 10,000 til hans Militære og omkring 2,000 til den kongelige Familie: alt ialt op mod 15,000 med en aarlig Udgift af omtrent 65 Millioner Kroner, d. v. s. 1⁄10 af alle Statsindtægter. Man studser kanske ved at høre disse Tal, men man faar huske paa, at Kongeboligen var det hele Lands Midtpunkt, og at ingen ringere end Frankriges gamle, stolte Stormandsslægter gjorde Tjeneste i Versailles’s Saloner. Bispen af Metz er saaledes Storalmisse-Uddeler, Hertugen af Brissac øverste Brødforvalter.
Ludvig den 14de var den første af de franske Enevoldskonger, som af politisk Beregning krævede af Adelen, at den skulde slaa sig ned ved Hoffet. Hver Dag gjorde Kongen sin Runde i Hoffet og Haverne, og Ingen undgik hans Sine. Han lagde Merke til selv den ubetydeligste Hofmands Fravær og lod ham bagefter faa føle sin Unaade. Det blev derfor i Frankrige en tvingende Nødvendighed for Folk, som vilde frem i Verden, bogstavelig talt at gaa Kongen under Øinene. Stormændene, baade verdslige og kirkelige, forlod gjerne sine præg-
