407
Pengeværdi, og som var saa store og smukt indrettede, at de snart benyttedes til Rytteroptog, snart til Theater eller Balsal.
Efter dette overrasker det neppe at høre, at selve Versailles’s Slot kostede den uhørte Sum as flere hundrede Millioner Kroner; men det maa ogsaa huskes, at paa denne ene Bygning kunde over 30,000 Mennesker og 6,000 Heste arbeide paa een Gang.
Her likte de enevældige Konger sig; her kunde de daglig se sig forherligede paa selve Slottets Yderside, men fremforalt i det nydelige Kapel, hvor Kunstneren havde ordnet det saaledes, at naar Kongen vendte sit Ansigt mod Alteret, maatte Damerne paa de første Tribuner uvilkaarlig fæste sit Blik paa Majestæten. „De syntes, skriver en fransk Historiker træffende, at yde Kongen den Tilbedelse, som han selv ydede Gud.“
Til at fylde alle de umaadelige Rum ude og inde krævedes en Hær af tjenende Aander. Der er „en Vrimmel af Uniformer og smukke Dragter. Enhver Prins og Prinssesse fik, naar de blev myndige, sit lille Hof d. v. s. Stald, Jagtslot, Kapel, Pragtrum, Musiksalon, Vin og Frugtkjælder m. m., alle med fuld Betjening. Dronningen, der ogsaa har sit særskilte Hof, raader over mindst 500 opvartende Damer og Herrer. Men Kongens Husholdning overstraaler selvfølgelig i Glans og Betjeningens Størrelse ganske de andre kongelige Personers. Han er for det første omgivet af en Æresgarde paa 10,000 udvalgte Fodfolk og Rytteri, der aarlig koster over 5 Millioner Kroner. Naar Kongen reiser fra Versailles til Paris, er det et storartet Syn at være Vidne til det militære Optog, som finder Sted. Fire Trompeter forud og fire bag melder at Toget har sat sig i Bevægelse; Schweizergarden og den franske Garde er opstillet langs Veien, saalangt Mandskabet rækker, og foran den kongelige Vogn marscherer 100 Schweizere i Dragter fra det 16de Aarhundrede med lysende Hellebarder, Hjelmbuske og hvide, guldbroderte
