392
øde. Beboerne paa Gaaserud og Apalnæs skulde ogsaa være uddøde, siges der.
I et Diplom
af 26de Marts 1470 fortælles, at Jon Herbrandsson paa den ene Side og Torguils Torsteinsson paa den anden Side mødte paa Stevne i „Herransgaard i Skiden.“ Klagede da Jon Herbrandsson over Torguils, at han havde kastet ham en Øxe for Munden og udslagit hans Tænder, som synligt var.“ Torguils blev dømt til at betale 3 Merker Guld[1] for hin Skade. — — — „Havde vi ogsaa det i vor Dom, at enhver, som bryder eller lader bryde denne Dom, skal have brudt to Tolvmandsdom og en Lagmandskjendelse og være en sand Gridning[2].“
Værdier ansattes i denne Tid i Kjyrlag d. e. Koværdier, og man betalte ofte ogsaa med Kjør. Ellers betaltes Gjeld ogsaa ofte med Sølvskeer, Kobberkjedler o. l. I Kvitteringer fra denne Tid heder det ofte, at man har faaet „første og sidste Penge og alle der imellem.“ Dokumenter skreves ret ofte af Presterne og kan være smukt, om end naivt, formede. Til Expl. naar det heder: „Til alle de Mænd, som ser eller hører dette Brev, sender Rolleiv Torsteinsson, Kolbjørn Brynjulvsson, Gunnar Rolvsson og Orm Oddsson, svorne Lagrettesmænd, Guds og sin Hilsen, kundgjørende, at vi var“ osv. (Diplom fra Lundeherad af 25de Januar 1545).
5. Bebyggelse og Bygningsmaader.
Af Gravhaugene og Oldfundene fremgaar det, som før bemerket, at de samme Strøg, som nu er bebyggede, har været bebygget lige fra Oldtiden af. Bebyggelsen indskrænker sig til Dalførerne langs Vasdragene gjennem Lunde, Flaabygd, Nordbygden og Lundemarken. Fjeld-
