377
af Ungdommen, mens de Ældre sidder gruppevis og samtaler om de Spørgmaal, som for Tiden er oppe i Stat eller Herred. Langt paa Nat gaar Gjesterne fra Nabogaardene hjem og tager da med sig saa mange af de Langveisfarende, at de Tilbageværende kan faa Sengeplads i Bryllupsgaarden.
Næste Dag samles alle igjen med „Tak for sidst.“ De samme Forlystelser fortsættes ufortrødent, indtil Punchen kommer frem, tidligere eller senere ud paa Natten, og dette pleier være et Tegn til Opbrud. Nu først holdes Taler for Brudeparret m. fl., hvorefter enhver begiver sig hjem. De Langveisfarende pleier dog ikke bryde op før ud paa den tredie Bryllupsdag. I Sendingskurvene, som ikke maa komme tomme hjem, lægges Kage, Lefsekling eller lignende.
Den unge Kvinde, som er flyttet ind paa Gaarden, bringer med sig et „Heimafølje,“ der følgelig i Mangeartethed og Kostbarhed kan være høist forskjelligt efter enhvers Evne. Blandt de rige Atter kan et saadant Heimafølje, der ikke føres i Afdrag paa den eventuelle Arv, men er Gave, være storartet og bestaa i Kjør, Faar, Sengklæder, Sølvtøi, Møbler, Bryggekar, Vævstol og Melkekopper m. m.
b. Ligfærdsskikke.
Begravelsen foregaar 8—10 Dage efter Dødsfaldet. Kjøgemesteren besørger ogsaa Indbydelsen til Begravelser nogle Dage iforveien. Han bliver ogsaa nu staaende og siger: „Jeg har en Hilsen fra N. N. og N. N. (den eller de, som for Tilfældet bekoster Begravelsen), om du, Kone og Børn vil gjøre afdøde N. N. den Ære at følge ham til det sidste Hvilested førstkommende“ osv.
Sendingerne er af samme Slags som ved Brylluper.
Ligkisten, som altid i de senere Aar bliver rigt prydet med Blomster og Grønt, opstilles paa Begravelsesdagen paa et Slags Paradeseng i en for Tilfældet Folkev., Ny Række, XVIII Bind. 1894. 25
