345
Kongen har faaet den Tanke at gjøre ham til Biskop i Throndhjem. Løfte om at blive Krogs Eftermand synes han at have faaet, men det blev siden taget tilbage, og Biskop Deichmanns Svigersøn, Stiftsprovst P. M. Thanch i Bergen, fik det. At dette var en af de mange Begunstigelser, Deichmann vidste at skaffe sig i den Tid han var Rigernes mest formaaende Mand, er vel sikkert nok, men v. Westen var ikke uden Skyld i, at han samtidig mistede den kongelige Naade. Det er imidlertid om Krog her skal tales. Af de Benaadninger, v. Westen erholdt under sit Ophold i Kjøbenhavn, var Resolutionen af 8de Marts 1720 en stor Fare for Biskopen. Det blev ved den bestemt, at Overskudet af alle Kirkers Indtægter i Nordland og Finmarken skulde gaa til Missionen, efter at Kirkerne var afleverede i færdig Stand, hvilket skulde ske inden 3 Aar. Ingen vidste bedre end v. Westen, der maa have kjendt næsten alle Kirker deroppe, at dette var en Umulighed. Mange af dem var faldefærdige, og næsten alle trængte til mere eller mindre betydelige Reparationer. Det viste sig nu, at Kirkernes Indtægter for en stor Del var forsvundne i Forpagteres Lommer, der havde ladet dem forfalde, at den ene Kirkes Overskud var benyttet til at hjælpe paa andre o. s. v. men Regnskab over Kirkernes Pengesager fandtes ikke i samtlige Krogs 38 Embedsaar. En rig Mand har han vel altid været, og dette har vel havt sin Del i, at man besluttede sig til at gaa ham alvorlig paa Klingen. Han blev 1626 kaldt til Kjøbenhavn, og en Kommission blev nedsat til at dømme i hans Sag. Dommen faldt 16de Oktober 1726 derhen, at Biskopen blev kjendt skyldig i at have undladt at aflevere Kirkerne i repareret Stand og i Undladelse af at sende Missions-Kontingent for de 11 Kirker i Senjen, der laa under Bispestolen. Han maatte blive i Kjøbenhavn i 2 Aar, og imidlertid havde man lagt Beslag paa hans Embeds-Indtægter.
Dommen var haard, og det var umuligt at efterleve den. Imidlertid lod han sin Søn drage nordover
Folkev., Ny Række XVIII Bind. 1894. 23
