343
Manden, men da han ud paa Sommeren 1715 fik den Tanke, at Lektor-Embedet i Throndhjem, der siden 1708 var ledigt og længe havde været en Sinekure, maatte kunne afgive Lønning for en saadan Mand, blev han selv 27de Februar 1716 udnævnt til Lektor med en udstrakt Fuldmagt og Forpligtelse til at ofre sig for Finnernes Frelse. For Biskop Krog maatte dette være et tungt Slag. At hans egne Erklæringer af 1705, 1709, 1715, der i det væsentlige gik ud paa det samme og støttede sig paa hans virkelig gode Kjendskab til Finne-Forholdene blev upaaagtede, har vel ikke været ham saa ganske uventet. Man har sagtens ogsaa gjort ham Uret, naar man i hans Ærgrelse over Lektor-Embedets Besættelse kun har seet krænket Egennytte, da han siden 1708 havde indehavt Embedet for af dets Indtægter at opbygge den dette Aar nedbrændte Latinskole-Bygning. Indtægterne var Værdalens Sognekald og 2 smaa Præbender paa tilsammen 30 Rdlr. Naar Vikar skulde holdes i Værdalen, maatte naturligvis flere Aars Indtægter gaa med til Opførelsen af Skolebygningen. Den var ikke færdig, da v. Westen blev udnævnt, og Krog søgte om at beholde Indtægterne endnu 1 Aar, medens v. Westen kunde lønnes ved sit Naadens-Aar paa Veø, men han fik Afslag. Hvis Biskopen blot til sin egen Fordel havde indehavt Konstitutionen i Lektoratet, vilde han neppe have vovet sig frem med en saadan Ansøgning. At han har havt sine Fordele deraf kan være rimeligt nok, men de kan ikke have været saa store, at Tabet af dem skulde begrunde hans Ærgrelse over Lektoratets endelige Besættelse. Derimod fik han strax paa det rene, at man her i hans Stift satte en stor Foranstaltning i Gang uden hans Medvirkning, ja saaledes at han blev sat ganske udenfor den. I den nye Lektor fik han en kirkelig administrativ Embedsmand, der ikke var ham underordnet, ikke havde nogen Forpligtelse til Samraad med ham engang og det i Sager, der udelukkende henhørte under hans biskopelige Omraade. At saa
