337
deles i Tanken om at naa frem til en Professorpost, men det skede ikke, da han isteden modtog Kaldelsen til Throndhjems Bispestol 1ste Decbr. 1688. Man har ment (L. Daae: Tr.hjems Stifts geistlige Hist. S. 131), at det var Sophie Amalie Moth, hvem han ogsaa skyldte denne Forfremmelse, og at den skede bl. a. i den Hensigt, at han skulde blive et Redskab til at fremkalde yderligere Strænghed mod Griffenfeld, der siden 1681 havde siddet paa Munkholmen. Hendes Forkjærlighed for Krog skulde være begrundet i, at de var i Slægt, men dette er en Gjætning, for hvilken ingen Hjemmel er funden. Det samme er ogsaa Tilfældet med Fortællingen om hans Forhold til Griffenfeld, der ved Krogs Foranstaltning skal have mistet sine Manuskripter og være berøvet Adgang til at skrive. Det er en Tradition, der først er kommen for Dagen i Tycho de Hoffmanns Biografi af Griffenfeld 1746. Der findes Antydninger til, at Griffenfeld i sin Velmagt har været Familjen Moth ugunstig, men ingen Hjemmel for, at Jomfru Moth har næret Fieadskab mod ham. Fortællingen om Krogs ildesindede Indberetning synes at have sin Oprindelse fra et Besøg, Biskopen af Nysgjerrighed aflagde paa Munkholmen, hvor han med Interesse læste de mange Citater i de østerlandske Sprog hos Griffenfeld. Biskopen leverede ogsaa en Parafrase af Gr. bekjendte Vers om Munkholmen, der tyder paa, at han havde store Tanker om Forfatteren. Man maa være Rigsarkivar Dr. Jørgensen[1] taknemmelig for, at han ved sine Undersøgelser har kunnet fri Biskop Krogs Minde fra denne Plet.
Krog blev ordineret af Biskop Bagger 17de Febr. 1689, blev strax efter Dr. theol. og ankom til Trondhjem 5te Juli. Aaret efter fik han Rang med Justitsraader. Har han brugt denne Titel, saa er det hel fornøieligt, da han fra nu af næsten lige til sin Død idelig havde
- ↑ A. D. Jørgensen: Griffenfeld II, 369. 466. 534.
