291
man her havde for sig. Hullet mellem „Sigbricht“ og
„Tochter“ kunde saa udfyldes med „Willums“ ligesom
ogsaa Sigbrits Bomerke gjenfandtes paa Stenen. Det
blev hermed klart, at Sigbrit, efter dengang sædvanlig
Skik, selv har ladet dette Gravmonument forfærdige for
i sin Tid at begraves derunder. Man ser, at Plads
har været levnet til Dødsaaret, som da i sin Tid skulde
have været udfyldt. Ved sin Flugt fra Kjøbenhavn har
hun ikke fundet Leilighed til at medtage Stenen, der
altsaa er bleven liggende. Knud Gyldenstjerne eller en
anden af denne Familie har sat sig i Besiddelse af den
og ført den til Thim, at den der kunde være et Minde
om hans forhadte, nu tilintetgjorte Fiende, og Sagnet
om den raa Behandling, hvorfor Stenen blev Gjenstand,
er efter al Rimelighed sandt. Men efterhaanden er i
Traditionen Sigbrits Navn blevet fortrængt og ombyttet
med Datteren Dyvekes, indtil omsider den rette Sammenhæng
i Aaret 1879 er opdaget og oplyst af den
fortjente danske Archæolog Henry Petersen[1].
Rotter[2].
Der er to Slags Landrotter — den sorte og brune Rotte. Den brune Rotte skal oprindelig have sin Hjemstavn i Persien, hvor den lever i Huller. Den begyndte ikke sine Vandringer før i 1727, da et Jordskjælv drev
- ↑ Henry Petersen Gravstenen fra Thimgaard, „Dyvekes Ligsten“ kaldet, i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1879, S. 56—86.
- ↑ Efter en Arktikel i Quarterly Review.
19*
