273
vist strax yde dem. Det berettes, at han opførte et Stenhus til dem ligeoverfor Akershus, „paa den anden Side af den Bugt, der fra Havet gaar ind til Byen,“ i hvilket saa Moder og Datter toge Bolig. Dette Hus har Svaning selv seet i Aaret 1548, da han ledsagede sin Discipel, den senere Kong Fredrik II, til dennes Hylding i Oslo som Thronfølger; da laa det allerede i Ruiner[1]. At Sigbrit allerede nu har øvet stor og afgjørende Indflydelse over Kongen, er klart nok deraf, at hendes Broder Herman (senest 1512) ansattes i en af Norges betydeligste Stillinger, nemlig paa ingen ringere Post, end som — Befalingsmand paa Bergenhuus! Det maa have gjort et eget Indtryk i Bergen at se en Broder af den nys som simpel Marketenterske saa vel kjendte Sigbrit som Byens og det hele Vestlands øverste verdslige Embedsmand, en Stilling, der pleiede at indehaves af Landets fornemste Adelsmænd, og hertil kommer, at Herman, efter alt, hvad man veed om ham, var en uværdig og slet Person.
Men dette er ogsaa alt, hvad der med Vished vides om Dyvekes og Sigbrits Ophold i Oslo. Hvor længe dette varede, kan heller ikke bestemt siges. Arild Huitfeld synes at have troet, at de allerede før Kong Hans’s Død vare flyttede til Kjøbenhavn, hvad der nok kunde synes troligt, da Christiern i de sidste Aar af Faderens Levetid ikke stadig var tilstede i Norge[2]. Historikerne, af hvilke dog neppe nogen grundigen har drøftet dette Spørgsmaal, synes ellers at antage, at de forbleve i Norge, indtil Christiern besteg Danmarks Throne 1513. At Sigbrit og da vistnok ogsaa Datteren
- ↑ Et taabeligt Sagn, der ingensomhelst Tiltro fortjener, har berettet, at en endnu i vor Tid existerende Trærønne i Oslo skulde have været „Dyvekes Hus,“ men denne dumdristige Fabel har jeg allerede gjendrevet i mit Skrift „Det gamle Christiania.“
- ↑ Han findes, saavidt hidtil bekjendt, sidste Gang i Faderens Tid tilstede i Oslo 1512. 10 Sept. Dipl. Norv. V. S. 729.
Folkev., Ny Række, XVIII Bind. 1894. 18
