260
almindelig kjendte i Frankrige. Bønderne i det sidstnævnte Land manglede ganske Driftskapital og holdt længe paa det engang Tilvante og Hævdvundne.
Følgelig er Jordbrugets Afkastning betydelig mindre end i mange andre Lande; selv i en rig Provins som Touraine gav Kornet kun fem Fold. Medens en Ager i England gav 28 Skjæpper, gav den i Frankrige kun 18. Markien af Mirabeau, den berømte Revolutionsmands Fader, gaar saa vidt, at han karakteriserer Jordbruget som „en utaalelig Plage.“ Medens Bønderne i tidligere Tider havde sluppet let for Krigstjenesten, var denne i forrige Aarhundrede blevet en af dens værste Plager. Soldater-Udskrivningen foregik dels ved Hvervning, hvorved Gelederne fyldtes med alskens Pak, løse og ledige Personer, som ved alskens Midler lod sig lokke til at lade sig indskrive i Listerne; dels ved Lodtrækning. Denne sidste gik især ud over Bønderne. Krigstjenesten var almindelig frygtet, da det høiere Befal ikke undsaa sig for at udpine den menige Soldat og snyde for Klæder, Vaaben, Føde og Løn; det hændte saaledes ikke sjelden, at lige til tre Soldater maatte nøie sig med samme Seng. De militære Straffe var grusomme og barbariske. De bestod i at slaa Soldaterne med Stokke, Remmer, Sabelklingen, Geværkolben, Pisk eller i al Hemmelighed med udtraadte Sko, og Straffene dræbte lige saa sikkert og paa en langt pinefuldere Maade end Galgen. Vi forstaar derfor saa godt, at den store Statsmand og Menneskeven Turgot kan skrive følgende: „Hver Trækning medførte den største Forvirring ja en Slags Borgerkrig mellem Bønderne, idet nogle gjemte sig i Skovene, medens andre forfulgte dem med Vaaben i Haand. Drab og retslige Forhør øgedes mangedobbelt, og Affolkning var Følgen. Naar der blev Tale om at samle Bataljonerne, maatte man lade de udskrevne Soldater ledsage af ridende Politi, ja ofte endog bagbinde dem.
Bøndernes Levemaade er et talende Vidnesbyrd
