258
stikken ved det 18de Aarhundredes Begyndelse talte lidt over 19 Millioner Mennesker og ved dets Slutning kun 20 Millioner, taler et tydeligere Sprog end Pakker af Dokumenter.
Det skal bemerkes, at der var særlig stor Forskjel paa Jorddyrkerens Stilling i de Egne af Frankrige, hvor Adelen levede blandt sine Bønder, og der hvor Adelen lod sine Eiendomme bestyre af Opsynsmænd, som fik Paalæg om at bringe saamange Penge ud deraf som muligt, medens den selv førte et nydelsesrigt Dagdriverliv ved den enevældige Konges lysende Hof. Der hvor derimod den saakaldte Provins-Adel endnu fandtes — i Bretagne, Vendée — ydede den Bønderne Beskyttelse som før i Tiden og blandede sig med sine uadelige Undergivne, hvorved den vandt disses Agtelse og Hengivenhed, en Kjendsgjerning selve Revolutions-Historien yderligere bekræfter.
Et foruroligende Tegn paa det Uholdbare i den franske Jorddyrkers Stilling er de hyppige Reisninger og Oprør, som dog havde naaet sit Høidepunkt under Ludvig den 14des haarde Styre. Men ogsaa efter Midten af det 18de Aarhundrede gaar neppe noget Aar hen uden Uroligheder. Alene i Provinsen Normandie er der mellem Aarene 1725 og 1768 hele ni Oprør, altid paa Grund af Kornmangel. Mangesteds kom det til Sammenstød mellem Bønderne og Godseierne, og ikke sjelden fik de første en Hjælper i de kongelige Embedsmænd, som gjerne bidrog Sit til at formindske Stormændenes Indflydelse ude i Provinsen. Bonden, sikker paa Understøttelse og Beskyttelse af Loven, er heller ikke sen med at anlægge Proces mod Adelsmanden, hvis det behøvedes.
Efter ovenfor at have søgt at give en paalidelig Fremstilling af den franske Bondes Livsvilkaar i forrige Aarhundrede, vil vi derefter kaste et Blik paa Jordbruget, Redskaber, Levemaade, Dannelses-Standpunkt og Indflydelse i det offentlige Liv.
