251
Men i Virkeligheden krævedes de aldrig alle samtidig; en stor Del deraf forekom kun paa enkelte Steder.
Lad os for at forstaa den franske Bondes Lidelser i forrige Aarhundrede høre den franske Forfatter E. Champions veltalende Skildring deraf. „Vi vil følge Bonden til Markarbeidet, saa vil vi snart se Aarsagen til hans Ulykker og Elendighed. Vaaren er kommen, Vaaronnen begynder. Neppe har Bonden begyndt saa, før Plaugfurerne angribes af utallige Fiender. En adelig Godseier kan holde indtil 50,000 Par Duer, som lever paa de fattige Naboers Bekostning. Foruden Duerne har vi Kaniner, Agerhøns, Fasaner, Harer, Raadyr, Hjorte og Kaniner. Den Skade, disse Dyr gjør, bevises bedst derved, at Klagerne derover fylder mange tykke Bind. Mod den uhyre Mængde Vildt, som Frankrige for hundrede Aar tilbage rummede, stod Bonden ganske forsvarsløs. Han har ikke Lov til at holde Gevær, og hvis han holder Hund til at passe sin Gaard, maa han afskjære dens Knæhaser for at hindre den i at jage Vildtet. Godseierens Tjenere kan dræbe den, hvis de saa vil. Selv Katte var, naar de viste sig udenfor Laaven, udsatte for samme Skjæbne. Den mindste Forseelse mod Adelsmandens Jagtret paafører Bonden Bøder, Fængsel eller endog Arbeide paa Galeierne. Han har ikke Lov til at kaste en Sten paa en Kanin, eller dræbe en Kraake.
Bonden tør ikke røre Ugræsset i sin Ager, ikke afskjære det modne Korn, før Adelsmandens Folk har udfundet Fasan- og Agerhøns-Rederne; et stort Stykke af Ageren omkring disse tør ikke røres. Tornekrat plantes for at tjene til Ly for Vildtet. Henover Markerne, hvor Bonden ikke har Lov til at gaa hvor han vil, selv naar det er nødvendigt for ham, kan Godseieren med alle sine i Flok og Følge færdes til enhver Tid. I det Øieblik, da Kornet er modent, kan Ingen forbyde ham at ride gjennem Ageren. Saa kommer Indhøstningens Tid. Uveiret hænger truende over Bonden; men der
