Den franske Bondes Stilling før Revolutionen.
Et Rundskue over Europas Stater i den nyere Tids Historie — Tiden fra det 15de Aarhundrede til den franske Revolution af 1789 — viser i det store og hele en afgjort delvis rask Fremgang. — Begivenheder som de store Opdagelser og den store Kirkeforbedring (Reformationen) giver materiel som aandelig Kultur et mægtigt Stød fremad, og Staterne faar i dette Tidsrum nyde en indre Ro, Orden og Sikkerhed, som de i Middelalderens stormfulde Aarhundreder havde maattet undvære. Europa befrier sig fra det politiske Stormandsvælde, hvis Plads indtages af Fyrstemagten, der samler al Magt i sin Haand og gjør Ende paa Adelens Selvraadighed og Overmod. Den politisk og socialt saa mægtige Kirke mister ved Reformationen i en Flerhed af Lande sit Overtag, medens Borgerstanden, væsentlig som Følge af Opdagelserne, den voxende Handel og Industri, gjør Kjæmpeskridt i Økonomi og aandelig Kultur.
Kun i eet vigtigt Punkt vedblev de fleste Lande i vor Verdensdel at leve paa middelalderlig Vis. Det er med Hensyn til Staternes talrigste Klasse, Bondestanden. I dette Tidsskrifts 17de Bind (S. 198—200) er pegt paa, hvorledes den oprindelig fri Jorddyrker, næsten hele Europa over, i Middelalderen paa Grund af endeløse Krige og deraf følgende Usikkerhed og Lovløshed var sunket ned til at blive næsten sidestillet med Trællen; var blevet Livegen og Stavnsbunden, ja mangen Gang en ret og slet Handelsvare.
Folkev., Ny Række, XVIII Bind. 1894. 16
