Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1894.djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

165

Udstillingen. Nei, du ser dem stanse foran et Par uanseelige norske Landskaber med Fjeld og Li. Kanske hører du et Suk af Hjemlængsel, medens de taus betragter de kjendte hjemlige Trakter.

Kommer vi derimod ind i den nærliggende Fiskeriudstilling, hvor en hjemlig Duft slaar os imøde fra Tørfisken og Tranen, der finder vi nok af Skandinaver. Her forsyner de sig med Ansjos og andre lækre Ting fra „gamle Landet,“ hvormed de skal glæde Moder, som sidder igjen paa Farmen ude paa Prærien.

Skal vi imidlertid finde Farmernes Hovedmasse paa Udstillingen, maa vi besøge de store Produktudstillinger, Vognsamlingen, Bjergverksudstillingen — men fremfor alle Agerbrugsudstillingerne. Her er Farmernes Eldorado. Her flokker de sig sammen og diskuterer Maisens Størrelse, de nyeste Maskiners Fortrin, Muligheden af at spare ind endnu en Mands Hjælp ved Indhøstningen og maaske komme saalangt, at man ganske kan undvære Folkehjælp og udføre alt med Maskiner — det Nyttige sees at spille Hovedrollen i Farmernes Samtaler og Interesser. De er komne ind til Chicago for at lære noget. De er strax færdige til at optage alt Nyt. Der er ingen gamle fastgroede Skikke og Sædvaner at overvinde, som oppe i vore Dale. Nei, alt, som er nyttigt, skal bruges, og det Unyttige skal bort! Det er Amerikanernes Løsen. Og det samme har vore Landsmænd derover lært. Vi ser disse samle sig om de forskjellige Modelfarmer i Miniatur, hvormed de forskjellige Stater kappes med hverandre i deres forskjellige Særudstillinger. Disse er ogsaa meget interessante. Du ser en Mand kjøre en Maskine paa Ageren, som samtidig nedmeier Kornet og binder det i Neg. Lidt bortenfor staar Damp-Terskemaskinen, der selv expederer Ilægget af Kornbaand og fylder det terskede Korn i Sække, og Vognen staar færdig, som fører Kornet til Torvet i Byen for at sælges.