163
Hun taler norsk blot for sine gamle Forældres Skyld. Og af dem har hun aldrig hørt andet end Bygdemaal. Med sine Veninder og paa Gaden taler hun kun engelsk. Naar Forældrene engang er døde og borte, har hun glemt norsk. Hvorfor skulde hun holde det vedlige? tænker hun. Alverden taler engelsk omkring hende. Til Norge føler hun sig ikke staaende i nogen Taknemmelighedsgjeld. Fra Forældrene har hun faaet en Forestilling om, at Norge er et tungt og trangt Land, hvor det lidet nytter at arbeide sig frem. Gifter hun sig, er det vel rimeligvis med en Indfødt — Egteskab mellem Yankeer og Norske er forholdvis sjeldne — men denne vil være ligesaa amerikansk-sindet som hun. Og deres Børn vil blive fuldstændig amerikaniserede.
Ja, naar Forholdene er saadanne, vil du medgive, at det ikke er en saa ufeilbarlig Kur mod Hjemvee, som du tænkte dig, at træffe Landsmænd i Amerika. De er dig ogsaa delvis fremmede. Den norske Gemytlighed og Godslighed er slebet af dem under den rastløse og ihærdige Kamp for at „komme frem,“ som de eller deres Forældre har maattet gjennemgaa. Istedet er kommen den amerikanske Korthed og Forretningsmæssighed.
Du aner, at den Tid snart vil komme, „da de Norske i Amerika“ er en Saga blot. Om føie Tid har det store amerikanske Folkelegeme slugt dem; og vistnok kan de komme til at danne og vil ogsaa sikkerlig ogsaa danne en vigtig Del deraf Men som Norske vil de være tabte for Fædrelandet. Naar Udvandrerstrømmen svinder hen, vil den sidste Magt være borte, som holder Norskheden oppe blandt dem.
Men, indvender du, har vore Landsmænd i Amerika da ikke norske Kirker og Skoler? Jo, det fornegtes ikke. Tvertom skal det tjene dem til stor Hæder, at de foruden at arbeide sig selv frem har reist 2000 Kirkehuse og en Mængde høiere Skoleanstalter. Og disse er paa mange Steder de eneste Midtpunkter, hvorom det
11 *
