Hopp til innhold

Side:Folkevennen 1881.djvu/81

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

79

af, og dette vil endnu klarere vise sig, naar jeg lader Østerdalsstuen fortælle sin egen Historie, idet jeg Punkt for Punkt stanser ved dens enkelte Dele og paaviser de Forandringer, som Tid efter anden ere indtraadte.

Det kan for det første ikke vække Forundring, at der i den store Stue ei træffes nogen Seng; thi det samme har oprindelig været Tilfældet ogsaa andre Steder i Landet. Desto større Opmærksomhed fortjener det, at der til Forskjel fra, hvad ellers overalt træffes hos os i Bondestuerne, sees to adskilte Bænke langs Gavlvæggen istedetfor een fortløbende og ligeledes to Borde istedetfor eet. Grunden hertil maa utvivlsomt søges i Væguret. Dette hører til de sedvanlige Pendelure (Fig. 2) med høi smal Kasse. Som bekjendt bleve Pendelure først opfundne 1647 i Holland, men naturligvis varede det flere Aar, inden man fik saadanne her i Landet. Det er en almindelig Fortælling i Østerdalen, at det første Ur af dette Slags, som kom derop, var et, som endnu findes paa nordre Vestgaard i Storelvedalen. Man ved ogsaa at fortælle, hvad jeg fik Bekræftelse paa hos Gaardens Eier, hvorledes Uret, da det engang i forrige Hundredaar kom til Gaarden, vakte saadan Opsigt i Bygden, at man valfartede derhen for ved egen Erfaring at overbevise sig om den uhørte Ting, at Uret kunde slaa af sig selv. Nu er der Ingen, som ændser det mere, efterat det som ubrugeligt er hensat paa Udhusbygningens Loft. Det har intet Aarstal, men kan neppe være ældre, snarest yngre end 1750, hvilket ogsaa paa en vis Maade styrkes derved, at ifølge en Beretning fandtes der endnu i 1774 kun to saadanne Ure i Dalsbygden i Tolgen. Skulde nu et saadant Ur faa den Plads, som det har overalt i Østerdalen (se Fig. 1 og 2), og Adgangen dertil ei blive altfor besværlig, saa maatte Bænkene og Bordene indrettes saaledes, som de nu ere. Før Urets Indtrædelse i Stuen var der følgelig ogsaa i Østerdalen, som ellers hos os, kun een fortløbende Bænk langs Gavlvæggen, og foran Bænken kun eet Bord.