Side:Folkeeventyr (1852).djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Fortale.




Den Eventyrsamling, vi her lade udgaae sluttet, om ikke endt, vil sagtens forekomme Mange som et Arbeide, der for Samlerne og Gjenfortællerne har været saare let. Vor Erfaring har alligevel lært os det Modsatte. Allerede at bringe Folkets Fortællere til aabent og uforbeholdent at meddele sig — forudsætter et eget Lag at behandle dem paa. Den ligefremme Anmodning hjælper ikke langt, og selv Løftet om Betaling er spildt paa de bedste, d. e. dem, der selv elske sine Overleveringer. For at bringe disse til at tage Laaset fra Munden, er det nødvendigt at besidde en medfødt Takt, der siden ved Øvelse og Studium af Folket er udviklet. Men fremfor Alt er det nødvendigt at lade en virkelig Kjærlighed til disse Traditioner skinne igjennem; den fremhyklede kan man spare sig, den har enten ingen Virkning eller den modsatte af den, man ønskede at opnaae. — Men hvis Stoffet til en Eventyrbog, der nogenledes skal representere Landet og ikke en enkelt Egn, lod sig samle i en forholdsviis kort Tid, var Arbeidet dog ikke saa meget besværligt. Man havde da nok med de angivne Egenskaber i Forbindelse med den naturlige Sagacitet, der kan skjelne det Ægte og Oprindelige fra det Falske og Tilfældige. Men der fordres endnu en Udholdenhed i at benytte enhver sig tilbydende Leilighed, som kun den besidder, der fra Barnsbeen har faaet Folkedigtningen kjær, og der