Side:Folkeeventyr (1852).djvu/435

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


„Rei Tak, jeg skal nok prove selv,“ sagde Prindsessen, og gik bort til Skorstenen og havde Aske paa. Saa gik Ringen af og blev borte i Asken. Bonde Veirsky gjorde sig til en Toppe, som spændte og sparkede efter Ringen i Skorstenen, saa Asken sog om Orme paa dem. Men Hans gjorde sig til en Ræv og bed Hovedet af Toppen, og sad den Slemme i Bonde Veirsky, saa er det nu ude med ham.


em. Det blaae Vaand.

Det var engang en Fattigkjærring, som havde været ude paa Bygden og bedt. Hun havde med sig en liden Gut. Da hun havde faaet Posen fnld, strøg hun nordover Aasen og skulde hjem til Bygden sin igjen. Da de vare komne et Stykke op i Aasu lien, kom de til et lidet blaat Hosebaand, som laa i Klovveien. Det bad Gutten om han fik Lov til at tage.

7 „Nei,“ sagde Moderen, „det kan være Fanteri ved det,“ og : saa truede hun Gutten til at følge sig. Da de vare komne lidt længere op, sagde Gutten, han maatte gaae et Stykke af Veien. Imens satte Kjærringen sig paa en Tommertop. Men Gutten blev længe borte; for da han var kommen saalangt indi Skoven, at Kjærringen ikke kunde see ham, løb han ned der Hosebaan