Saa kom Risen hjem med Gjederne til Kvelds. „Har du nu hentet Hesten hjem fra Heien?” spurgte Risen. „Ja jeg har det Husbond; det var en morsom Hest at ride paa, men jeg red lige hjem og satte den paa Stalden ligevel jeg,” sagde Kongssønnen. „Det vil jeg see paa!” sagde Risen, han ud i Stalden; men saa stod Hesten der, ligesom Kongssønnen havde sagt. „Du har vist talt med min Mestermø, for det har du aldrig suget af dit eget Bryst,” sagde Risen igjen. „I Gaar snakkede Huusbond om denne Mestermøen og i Dag er det samme Snakket; — aa Gud velsigne Huusbond! han vilde vel ikke vise mig den Tingen, veed jeg, for den skulde jeg have rigtig Moro af at see,” sagde Kongssønnen, han slog sig lige dum og uvittig igjen. „Aa, tidsnok faaer du see hende,” sagde Risen.
Den tredie Dags Morgen skulde Risen ud i Skoven med Gjederne sine igjen. „Idag skal du til Helvede og hente Brandskatten,” sagde han til Kongssønnen; naar du har gjort det, kan du hvile dig Resten af Dagen, for det er en snild Huusbond du er kommen til, skal du vide,” og saa reiste han. „Ja hvor snild Huusbond, du er, saa er det fule Arbeider du sætter mig til ligevel,” sagde Kongssønnen; „men jeg faaer vel prøve om jeg kunde finde Mestermøen din; du siger vel hun er din, men kanskee hun nok turde sige mig, hvordan jeg skal bære mig ad endda,” og saa gik han ind til hende. Da nu Mestermø spurgte ham, hvad Risen havde sat ham til at gjøre den Dagen, fortalte han at han skulde til Helvede og hente Brandskatten. „Hvorledes vil du bære dig ad med det?”
