Side:Folkeeventyr (1852).djvu/344

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

see efter hvorledes de Andre gjøre for dig, og naar du skal gaae, faaer du stjæle med dig nogle Brød til mig.”

„Stjæle kan jeg ikke,” sagde Kongsdatteren. „Du kan vel lære,” sagde Haaken Borkenskjæg, „du veed, det er knapt for Mad. Men pas dig vel for Prindsen, for han har Øinene med sig overalt.”

Da hun vel var gaaet, løb Haaken en Beenvei, og kom til Slottet længe før hende, og kastede Fillerne og Lavskjægget af sig og trak Prindseklæderne paa.

Kognsdatteren var med i Bagningen og gjorde som Haaken havde bedet hende, og stjal alle Lommerne sine fulde med Brød. Da hun saa skulde hjem om Aftenen, sagde Prindsen:

„Denne Kjærringen til Haaken Borkenskjæg kjende vi ikke Noget til; det er bedst at see efter, om hun ikke har taget Noget med sig.”

Saa foer han ned i alle Lommerne og grov og visiterte, og da han fandt Brødene blev han sindt og holdt fælt Huus. Hun græd og bar sig ilde og sagde: „Fanten bad mig om det, saa maatte jeg gjøre det.”

„Ja, det burde have gaaet dig galt,” sagde Prindsen, „men det er det samme, for Fantens Skyld, skal det være dig tilgivet.”

Da hun vel var gaaet, kastede han Prindseklæderne af, trak paa sig Skindkjolen, satte Lavskjægget paa og var før hende i Barhytten, og da hun kom, holdt han paa at stelle med Barnet. „Ja du har faaet mig til at gjøre det, jeg har angret,” sagde hun; „det var den første Gangen jeg har stjaalet og det skal nok