Side:Folkeeventyr (1852).djvu/316

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Kvindfolk holder af," sagde Askeladden. Og det flulde ikke hjcrlpe stort at tåge i Lommen og rangle med Pengene sine paa Fantesen, stal jeg troe: har ikke Askeladden taget dem af Ven, saa gaae de der og cede Koldgrod og Myse den Dag i Dag er.

39.
Askeladden, som fik Prindsessen til at løgste sig.


Der var engang en Konge, som havde en Datter, og hun var saa slem til at lyve, at Ingen kunde være værre. Saa satte han ud, at den, som kunde lyve saaledes, at han fik hende til at løgste sig, skulde faae baade hende og det halve Rige. Der var Mange, som prøvede paa det, for Alle ville gjerne have Prindsessen og det halve Riget, men galt gik det dem allesammen. Saa var der ogsaa tre Brødre, som skulde prøve sin Lykke. De to ældste gik da først, men det gik ikke dem bedre end alle de øvrige. Saa skulde Askepot i Veien, og han traf Prindsessen i Fjøset. "God Dag!" sagde han, "og Tak for Sidst." "God Dag!" sagde hun, "og selv Tak for Sidst." "I har ikke saa stort Fjøs I som vi ligevel!" sagde hun, "for naar en Gjæter staaer i hver sin Ende og blæser paa Bukkehorn, saa kan de ikke høre hverandre." -- "Aa jo da," sagde Askepot, "vort er meget større! for naar en Ko tager sig