den vilde ikke i Stykker. Saa tog han en lidt større Hammer, men den var heller ikke tung nok; han tog da en endnu større en, men den gjorde det heller ikke, og saa blev Smeden sindt, og tog Storslæggen. „Jeg skal vel faae dig i Stykker alligevel!” sagde han, og slog til alt hvad han orkede; og saa gik Nødden i Knas, saa det halve Smedietaget fløi af og det bragede som om Hytten skulde ramle ned. „Jeg mener Fanden var i Nødden, jeg!” sagde Smeden. „Ja han var saa,” svarede Gutten.
Der var engang et Par fattige Folk; de boede i en ussel Hytte langt borte i Skoven, og for dem var der ikke Mere end fra Haanden og i Munden og med Nød og Neppe det; men de havde tre Sønner, og den yngste af dem var da Askeladden; for han gjorde ikke Andet end laa og grov i Asken.
En Dag sagde den ældste Gutten at han vilde ud at tjene; det fik han strax Lov til, og han vandrede da ud i Verden. Han gik og han gik hele Dagen, og da det led mod Kvelden kom han til en Kongsgaard; der stod Kongen ude paa Trappen og spurgte, hvor han skulde hen? „Aa jeg gaaer nok og hører
