Side:Folkeeventyr (1852).djvu/237

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


tåge Fillen af. Saa tog 'Prindsen fat i Fingeren, mm Aase hun vildetrcrkkedcn tilsig igjen; saa gik Fillen af og saa kjendte han igjen Ningm sin. Han tog hende da med sig til Kongs gaardcn og gav hende mcgen Stads og gjildc Klcrder, og siden holdt de Bryllup, og saalcdes sik vesle Aase Gaasepige Kongs sonnen af Eugeland ligevel hun, bare for det hun skulde have ham.


30.
Gutten og Fanden.


Der var engang en Gut, som gik paa en Vei, og knækkede Nødder, saa fandt han en ormstukken en, og med det samme mødte han Fanden. "Er det sandt," sagde Gutten, "hvad de sige, at Fanden kan gjøre sig saa liden han vil, og tvinge sig igjennem et Knappenaalshul?" "Ja!" svarede Fanden. "Aa lad mig see det, og kryb ind i denne Nødden," sagde Gutten igjen, og det gjorde Fanden. Da han vel var krøben ind gjennem Markhullet, satte Gutten en Pinde i. "Nu har jeg dig der!" sagde han, og lagde Nødden i Lommen. Da han havde gaaet et Stykke, kom han til en Smedie, der gik han ind, og bad Smeden, om han vilde slaae den Nødden itu for ham? "Ja det skal være let gjort," svarede Smeden, og tog den mindste Hammeren sin, lagde Nødden paa Ambolten, og slog til, men