Lillekort Kongen om han ikke havde havt flere Børn. "Jo," sagde Kongen, "jeg har havt en Datter til; men hende har Troldet taget, fordi der ikke var Nogen, som kunde frelse hende. Nu skal du have den ene Datter min, men kan du frelse den anden, Troldet har taget, med, skal du gjerne faae hende og det andet halve Rige ogsaa." "Jeg faaer vel prøve" sagde Lillekort; "men jeg maa have en Jerntrodse, som er fem hundrede Alen lang, og saa vil jeg have fem hundrede Mand med og Proviant til dem for femten Uger; for jeg vil langt tilsøs," sagde han. Ja, det skulde han nok faae, men Kongen var bange, han ikke havde saa stort Skib at det kunde bære det Altsammen. "Jeg har Skib selv, jeg," sagde Lillekort og tog det, han havde faaet af den gamle Kjærringen, op af Lommen. Kongen lo af ham og tænkte det bare var hans Spøg, men Lillekort bad blot om det han havde forlangt, saa skulde Kongen nok faae see. De kom da med Altsammen, og Lillekort bad at de skulde lægge Trodsen i Skibet først; men der var Ingen som kunde aarke at løfte den, og Mange kunde ikke faae Rum omkring det bitte lille Skib paa een Gang. Nu tog da Lillekort selv Trodsen i den ene Ende og lagde nogle Lænker op i Skibet og efter som han kastede Trodsen op i, blev Skibet større og større, og tilsidst var det saa stort, at baade Trodsen og de fem hundrede Mand og Provianten og Lillekort havde godt Rum. "Gaae nu ferskt Vand og salt Vand, Bjerg og dybe Dale, og stands ikke før du kommer der Kongens Datter er," sagde Lillekort til Skibet, og strax foer det afsted saa det peb og hvinede om det, baade over Land og Vand. Da de saaledes havde
