skee Lov, er du der?" Ja, det var han da. Saa spurgte Konen, hvorledes det var gaaet ham i Byen? "Aa, saa og saa!" svarede Gudbrand, "det er just Intet at rose. Da jeg kom til Byen, var der Ingen, som vilde kjøbe Koen, saa byttede jeg den bort mod en Hest, jeg." "Ja, det skal du rigtig have Tak for, det," sagde Konen; "vi ere saa brave Folk at vi kan kjøre til Kirke vi, ligesaavel som Andre, og naar vi har Raad til at have Hest, saa kan vi sagtens lægge os den til. - Gaa ned og sæt ind Hesten, Børn!" "Ja," sagde Gudbrand, "jeg har nok ikke Hesten heller, jeg; da jeg kom et Stykke paa Veien, byttede jeg den bort for en Griis." "Nei, nei!" raabte Konen, "det var da rigtig, som jeg selv skulde gjort det, det skal du saamænd have Tak for! Nu kan jeg have Flesk i Huset og Noget at byde Folk, naar de komme til mig, jeg og. Hvad skulde vi med Hesten? Saa skulde Folk sige vi vare blevne saa store paa det at vi ikke kunde gaae til Kirke længer, som før - Gaa ned og sæt ind Grisen, Børn!" "Men jeg har nok ikke Grisen her, heller jeg," sagde Gudbrand, "da jeg kom et Stykke længer bort, byttede jeg den bort mod en Mælkegjed." "Jøs, hvor vel du gjør Alting!" raabte Konen. "Hvad skulde jeg med Grisen, naar jeg ret betænker mig; Folk skulde bare sagt: derborte æde de op Alt, de have; nei, nu har jeg Gjed, saa faaer jeg baade Mælk og Ost, og Gjeden beholder jeg endda. - Slip ind Gjeden, Børn!" sagde Konen. "Nei, jeg har nok ikke Gjeden heller, jeg," sagde Gudbrand; "da jeg kom et Stykke paa Veien byttede jeg bort Gjeden og fik en dygtig Sau for den." "Nei," raabte Konen, "du har da gjort det, akkurat som
