Side:Folkeeventyr (1852).djvu/152

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Jenten gik et Stykke frem, men da hun kom henover til Bukken, hørte hun det begyndte at dure saa forfærdeligt, at hun ikke vidste, hvor hun skulde gjøre af sig, saa angst og bange blev hun, for hun kunde nok vide at det var Troldkjærringen, som havde betænkt sig.

"Kom hid til mig du, saa skal jeg nok hjælpe dig," sagde Bukken, "gjem dig under Ulden min, saa seer de dig ikke; ellers tage de Skrinet fra dig, og rive dig ihjel."

Ret som det var, saa kom Troldkjærringen farende "Har du seet nogen Jente har gaaet her, du?" sagde hun til Bukken. "Aa ja," sagde Bukken, "jeg saa en for en Stund siden, men hun løb saa fort, at du ikke tager hende igjen." Saa vendte Troldkjærringen om og reiste hjem. Da Pigen nu var kommen saa langt som til Koen, hørte hun det begyndte at dure saa forskrækkeligt paa Veien. "Kom hid til mig du," sagde Koen, "saa skal jeg hjælpe dig; gjem dig under Yvret mit; ellers kommer Troldkjærringen og tager Skrinet fra dig og river dig ihjel." Det varede ikke længe, førend hun kom. "Har du seet nogen Jente har gaaet her, du?" sagde Troldkjærringen til Koen. "Ja, jeg saa en for en Stund siden, men hun er langt borte nu, for hun løb saa fort; hende tager du nok ikke igjen," sagde Koen. Troldkjærringen vendte da om og reiste hjem igjen.

Da Pigen nu var kommen et langt, langt Stykke frem og hun ikke var langt fra Riisgjerdet, hørte hun det begyndte at dure saa forskrækkeligt paa Veien, at hun blev baade angst og bange, for hun kunde nok vide, at det var Troldkjærringen, der havde betænkt sig. "Kom hid til mig, du, saa skal jeg hjælpe