Side:Folkeeventyr (1852).djvu/123

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

slaaets om en Hat, en Kappe og et Par Støvler; naar En har de tre Ting, kan han gjøre sig usynlig og ønske sig saalangt, han vil. Du kan sige til dem, at du vil prøve Tingene og siden afsige Dom imellem dem." Ja, Kongen takkede for sig, gik og gjorde saa. "Hvad er det I staae her og slaaes evindelig om?" sagde han til Brødrene; "lad mig prøve Tingene, skal jeg dømme imellem Jer."

Det vilde de gjerne, men da han havde faaet Hatten, Kappen og Støvlerne sagde han: "Naar vi træffes næste Gang, skal I faae høre Dommen!" og dermed ønskede han sig afsted. Medens han foer i Luften, kom han i Følge med Nordenvinden. "Hvor skal du hen?" sagde Nordenvinden. "Til Hvidtenland," sagde Kongen, og dermed fortalte han, hvad der var hendt ham. "Ja," sagde Nordenvinden, "du farer sagtens lidt fortere du end jeg; jeg skal nu ind i hver Krog og guste og blæse, jeg. Men naar du kommer frem, saa stil dig paa Trappen, ved Siden af Døren, saa skal jeg komme susende, som jeg vilde blæse ned hele Slottet. Naar da Prindsen, som skal have Dronningen din, kommer ud og skal see, hvad der er paa Færde, saa tager du ham i Nakken og kaster ham ud, saa skal jeg nok prøve at faae ham af Gaarde." Ja, som Nordenvinden havde sagt, gjorde Kongen; han stillede sig paa Trappen, og da Nordenvinden kom susende og brusende og tog et Tag i Væggen paa Slottet, saa det rystede, gik Prindsen ud forat see hvad der var paa Færde; men med det samme han kom, tog Kongen ham i Nakken og kastede ham ud, og saa tog Nordenvinden ham og reiste afsted med ham. Da han var bleven af med ham, gik