— 52 —
Saa gav Manden ham et Par Ski; „naar du staaer paa
disse,“ sagde han, „kommer du til min Broder, som boer hundrede
Mile herifra; han er Herre over alle Fuglene i Luften;
spørg ham! Naar du er kommen frem, saa vender du bare Skierne
saaledes at Odden staaer hidover, saa gaae de hjem af sig selv.“
Da Kongen kom did, vendte han Skierne saaledes som Herren
over Dyrene havde sagt, og saa gik de tilbage.
Han spurgte igjen efter Hvidtenland, og Manden blæste ind alle Fuglene og spurgte om Nogen af dem vidste, hvor Hvidtenland laa? Nei, ingen vidste det. Længe efter de andre Fugle kom ogsaa en gammel Ørn, hun havde været borte i ti runde Aar; men hun vidste det heller ikke. „Ja, ja,“ sagde Manden, „saa skal du faae laant et Par Ski af mig; naar du staaer paa dem, saa kommer du til min Broder, som boer hundrede Miil herifra; han er Herre over alle Fiskene i Havet; du faaer spørge ham. Men glem ikke at vende Skierne igjen!“ Kongen takkede, steg paa Skiene, og da han var kommen til ham, der var Herre over Fiskene i Havet, vendte han dem, og saa gik de tilbage, ligesom de forrige; derpaa spurgte han efter Hvidtenland igjen.
Manden blæste da ind Fiskene, men ingen vidste Besked; endelig kom en gammel, gammel Gjedde, han havde megen Møie med at faae blæst ind. Da han spurgte hende, sagde hun: „Jo, der er jeg vel kjendt; for nu har jeg været Kokke der i ti Aar. Imorgen skal jeg did igjen; for da skal den Dronning, som Kongen blev borte for, holde Bryllup med en Anden.“ „Siden det er saa, skal jeg sige dig et Raad,“ sagde Manden. „Her borte paa en Myr staae tre Brødre, som har staaet der i hundrede Aar og
