— 481 —
og en Tradition fra Bygland, optage derpaa Træk af „Grimsborken“ og ende med Momenter af „Mestermø.“
6. Variant fra Østerdalen. Petter Friis og Anne Diis. En Kongssøn skulde ud at frie, men vandrede saa han kom til en Bjerggaard. Han vidste ikke hvor han var, gik ind og bad om Mad og Arbeide. Traf Legkammeraten sin, Anne Diis, som var bjergtagen; hun talte til den blinde Troldkjærringen om an kunde faae Arbeide. De Arbeider, som paalægges ham, ere, at hugge Skoven ned, at reise den op igjen, hvilke udføres paa lignende Maade som i Varianten fra Sell, ved med en liden Øre, som Anne Diis har givet Petter Friis, at hugge ned en Buske og sige „Roden op og Toppen ned,“ samt ved atter at reise denne og sige „Toppen op og Roden ned.“ I det tredie Arbeide stemmer denne Fortælling nærmere end de øvrige overeens med den irske af Carleton. Petter Friis skal hente 100 Foler, som Troldkjærringen ikke har seet paa 100 Aar. Anne Diis giver ham et Bidsel og en Høtap under Armen, viser ham et høit Bjerg, „ikke saa styggende langt aav,“ og siger ham, at, naar han hører Tordenen komme efter sig, skal han slippe ned nogle Høstraae af og til og tage Kuten (Spranget) foran det forteste han kan til han er hjemme paa Gaarden; imedens vilde Hestene slaaes om Høstraaene og følge ham. Da Troldkjærringen hørte Tordenen af sine vilde Heste, foer hun ud paa Gaarden og strøg og kjælede dem, samt sagde ved dette som ved de foregaaende Prøvestykkers Udførelse til Petter Friis „det har du ikke suget af dit eget Bryst, mit Baan.“ Da hun har opdaget at Petter Friis og Anne Diis holde sammen, vil hun „ødelægge dem“ og sender Petter Friis efter hendes seende Søster. Anne Diis giver ham et Nøste, der skal trille foran, 2 Fleskeskinker og 2 Kavringer til to Bjørne og Løver, der holde Vagt, samt siger ham at Søstertroldkjærringen giver ham en Pølse, som han hverken maa æde eller smage. Da Søstertroldkjærringen spørger: „Pølse hvor er du,“ svarer denne først, „i Ovnskrogen,“ men anden Gang „i Barmen.“ „Er du i Barmen kommer du snart i Tarmen,“ siger Troldkjærringen; men da Gutten
Norske Folkeeventyr. 31
