— 480 —
sagde Gutten. „Jeg har ikke sett ud paa 100 Aar“, sagde Troldet, „men nu maa jeg sjaa“. „Det har du ikke af dit eget Bryst,“ sagde det, da det saa at Skoven var nedhugget. Det næste Arbeide var at reise Skoven op igjen. Først reiste han en Toll og bad alle de andre staae op ogsaa. Saa skulde han bygge Bro, medens Troldet reiste Gjest. Ilje-Nore sagde, at han skulde slaae paa een Stok og bede alle de andre at følge med, saa var Broen færdig. Saa reiste baade han og Ilje-Nore. Men først dryppede hun tre Blodsdraaber, en ved Sengen, en ved Vadskevandsstolen og en ved Ovnen. „Stat op nu, Ilje-Nore,“ sagde Troldet. „Nu holder jeg paa at klæde mig paa,“ svarede den første Blodsdraabe Dette gjentog Troldet to Gange til, og den anden Blodsdraabe svarede: „Nu vasker jeg mig,“ den tredie: „Nu gjør jeg paa Varmen.“ Men tilsidst mærkede Troldet Uraad og sendte Vesletroldet efter dem. Nu omskaber Ilje-Nore de to Guldduer, hun har taget med fra Troldet, til en Ager og sig selv og Kongssønnen til et Par gamle Folk, der staae og skjære paa Ageren. „Har I ikke seet noget til en Gut og en Gjente, har faret her? spurgte Vesletroldet. „Nei her har ikke været andre Folk end vi paa over otte Dage“, svarede de. Da Vesletroldet kom hjem med den Besked, sagde Troldet: „Det var dem det; du skulde rykket op et Straa, saa havde de nok fulgt med. Næste Gang skabte hun Guldduerne til en Kirke, og Kongssønnen og sig selv til Præst og Klokker, og narrede Vesletroldet Saa skulde Stortroldet selv i Veien. Da omskabte hun Guldduerne til et Vand og Kongssønnen og sig selv til Ænder. Da Troldet ikke kunde faae lokket dem i Land, lagde det sig ned for at drikke Vandet op, men saa sprak det. Resten af Eventyret er mindre fuldstændig end Hovedfortællingen, men har de samme Momenter; kun er Jomfruens Kalv her en Guldkalv.
5. Variant fra Gusdal. Meiser og Inger. Denne og en Variant fra Romsdalen har Begyndelsen af et Par Varianter til No. 41, „Østenfor Sol og vestenfor Maane,“ nemlig Ridder Varivan
