— 479 —
han til Ægte af Hr. Roland, som ogsaa lovede, at han skulde faae hende. Men siden sagde Jomfruen til Ermin, at han ikke maatte slippe Øinene af hende, og naar hun fik røde Flækker i Ansigtet, skulde han gaae hen og tage Hr. Roland i Haanden og takke ham for det, han havde gjort ham. Det gjorde han, da det led mod den Tid, de skulde reise hjem og holde Bryllup, thi hun fik røde Flækker i Ansigtet, og han mærkede, at Roland begyndte at angre sit Løfte. Han fik et Skib og seilede lige til Kongsgaarden. Da de kom til Stranden, vilde han op efter Heste. „Ja nu bliver det nok om Intet mellem os,“ sagde Jomfruen, „for naar du kommer, møder Troldhexen dig med et Kruus Øl, og naar du drikker deraf, glemmer du baade mig og hele Reisen.“ — „Nei det skulde han ikke, men alt hvad hun bad ham hjalp ikke, han maatte op efter Hest. Resten stemmer i det væsentlige med Hovedfortællingens Momenter. Det er her to Karle, som skulle fiske til Kongens Bryllup, der frie til Hr. Rolands Datter. Men naar de tage i Spjeldet, Grinden og Kalverumpen, siger hun: „Hold Du i Spjeldet og Spjeldet i Dig og reis saa langt som Kong Ermin, da han friede til Hr Rolands Datter, og kom igjen, naar Solen rinder.“ — Dronningen selv maatte tage fat i Kalverumpen for at komme til Kirken. Men da sagde Hr. Rolands Datter: “Hold Du i Kalverumpen og Kalverumpen i Dig, og reis saa langt som Kong Ermin, da han friede til Hr Rolands Datter, og kom saa aldrig her mere.“
Da Kongen hørte dette, erindrede han Altsammen, og da blev der Bryllup i syv Uger.
4. Variant fra Sell. „Ilje-Nore.“ Ilje-Nore var indtaget i Bjerget og havde lært Alting, saa hun var ligesaa viis som Troldet. Men siden blev der indtaget en Kongssøn, og det første Arbeide, han skulde gjøre, var at hugge ned en stor Skov. Ilje-Nore sagde ham, at han skulde hugge en Spaan af det største Træ og bede det lægge sig og de øvrige at følge efter. Da Gutten kom hjem, spurgte Troldet, hvorledes det var med Skoven. „Sjaa ud, skal du sjaa,“
