— 475 —
tilfælles med vort Eventyr. Nærmere staaer Geschichte des Königssohnes und der Tochter eines andern Königs,“ samme Deel, S. 170.
46. (Feilagtigt No. 39.) Mestermø.
Hovedfortællingen fra Sillegjord.
Eventyret synes at have en vid Udbredelse. Det er, som de i det Hele ikke meget afvigende Varianter tildees udvise, antruffet i Østerdalen, søndre og nordre Gudbrandsdalen, paa Rommerige, Ringerige osv.
1. Variant fra Gjerdrum paa Rommerige: „Ridder Skau og Jomfru Dame.“ Mangler især i den første Halvdeel Hovedfortællingens Momenter og har i det Hele lidet Eiendommeligt. En fornem Mand, der var paa Jagt, fandt et Drengebarn i Skoven, som han tog med sig og kaldte Ridder Skau og lod ham opdrage sammen med sin Datter, Jomfru Dame. De fattede Godhed for hinanden, men maatte slet ikke tænke paa at faae hinanden. En Morgen sagde Jomfru Dame: „I Dag heder Moer Bagerovnen, og naar du kommer hjem fra Skolen og den er gloende, vil hun kaste dig derind; men vil du blive mig tro og ikke svige mig, saa skal jeg gjøre Følge med dig herfra og frelse dig, for dersom de gjorde Ende paa dig, kunde jeg heller ikke leve.“ Ja han lovede at blive hende tro, og saa skabte hun sig selv til en Ko og ham til en Mand, der gik og ledede den Koen, og paalagde ham, at han ikke skulde sige Andet end: „Du Mand og du Ku, du Mand og du Ku!“ Om en Stund kom der en Udsending fra Moderen, der spurgte, om han ikke havde seet en Gut og en Gjente, som havde gaaet der. „Aa du Mand og du Ku, du Mand og du Ku, sagde Gutten. „Jeg spørger ikke om en Mand og en Ko, men om en Gut og en Gjente,“ sagde Udsendingen; men Ridder Skau blev ved med Sit, saa maatte Udsendingen gaae hjem igjen og sige, han havde ikke seet Andet end en Mand og en Ko. „Det var dem det,“ sagde Moderen; „dem skulde
