45. Haakon Borkenskjæg.
Hovedfortællingen fra Sørum paa Rommerige.
Ogsaa kjendt i Røken. Paa Rommerige hedder den egentlig Peder Skindstak, men Titilen og Slutningen om Barhyttens Brand er tagen af en Variant fra Birid, der i alt Væsentligt stemmer med Hovedfortællingen, undtagen deri, at Faderen selv jager Prindsessen afsted med Fanten, og at de have en Kjone at boe i, istedetfor en Barhytte.
2. Variant fra Vaage. Grisebusta. En Prinds friede til en Prindsesse, som ikke vilde have ham. Prindsen slagtede en stor Purke og gjorde en Pels af Skindet, som han indeni forede med blaa Silke; saa kjøbte han tre Silketørklæder, gik til Kongsgaarden, hvor Prindsessen var, og fik Tjeneste som Purkegjæter. En Dag, det tog til at regne, tog han et af Silketørklæderne over Purkeskindspelsen. Prindsessen kom og spurgte ham, hvorfor han gjorde det. „For at Pelsen ikke skal blive vaad,“ sagde han. Derpaa kiøber hun dette og de følgende Dage de øvrige to for samme Priis, som Prindsessen kjøber Guldsagerne i Hovedfortællingen. Men da Prindsessen skulde staae op den tredie Morgenen, var det ikke muligt at faae „Grisebusta“ vaagen. Ret som det var, kom der En, som sagde, at Kongen vilde komme op og drikke Kaffe med Prindsessen. For at Kongen ikke skulde faae see ham, som laa i Sengen, bredte hun Dynen vel over; men Kongen havde neppe sat sig, førend Grisebusta begyndte at hoste. „Nei, nu mener jeg, Du har Frier hos Dig.“ sagde Kongen, og dermed begyndte han at lede i Sengen, til han fik fat paa Grisebusta. Da jagede han dem begge to. Da de kom bortimod den Kongsgaarden, Grisebusta var fra, gik han ind i en liden Jordhytte med hende. Den næste Dag skulde Prindsessen gaae med Kram og handle for ham, men hun var saa uvant med at sælge, at det gik reent ud med ¹dem. Saa skulde hun sælge Leertøi, Potter og Braad, men saa lod
