— 471 —
gen af Eventyret, hvor Kongsdatteren ved sine Klenodier tilkjøber sig Ret til at tilbringe en Nat i Elskerens Sovegemak o. s. v., se „Quellen des Shakspeare, herausg. von Dr. Echtermeyer, III. 199 fgg. samt de der citerede Steder.
Hos Franskmændene. Se ovenfor, og Madame De Beaumont’s: „La beauté et lé bête.”
Hos Skotterne. Rob. Chambers: Popular rhymes, fireside and nursery stories of Scotland, P. 248, „The red bull of Norroway,“ og P. 244 „The black bull of Norroway.” Dette sidste Eventyr har i Begyndelsen nogle Led tilfælles med Begyndelsen af „Kari Træstak“ og den til dette Eventyr hørende Variant fra Vaage, „Veslebruun Oxe.“
Hos Italienerne. Se Straparola, Schmidts Oversættelse, S. 115, „Das Mädchen im Schrein,“ der har et Træk, som minder om Maaden, hvorpaa Pigen i vort Eventyr kommer ind i Slottet. Se fremdeles Indledningseventyrets Slutning i Pentamerone, dette Værks II, 9 „Lo catenaccio” og V, 4 „Lo turzo d’oro.”
Hos Walacherne. Se Brødrene Schott, S. 239—246, „Trandafiru,“ hvor Trandafirus Hustru af Onsdag, Fredag og Søndag faaer Gaver, der skaffe hende Adgang til sin Mand igjen.
42. Hønen, som skulde til Dovrefjeld, for at ikke Alverden skulde forgaae.
Fortællingen fra Thelemarken.
Se Gamla Reglo aa Rispo ifraa Valdris, S. 36, „Kjukling lit’n.“
Beslægtede Folkedigtninger.
Hos Tydskerne. Se Stöber, Elsässisches Volksbüchlein S. 97, „Die dummen Thierlein,“ der har Grundtanken fælles med vort Børneeventyr.
Hos Skotterne. „The hen and her fellow-travellers,“ S. 211 i anførte Værk af Rob. Chambers.
