— 470 —
Af Troldhexen har hun ogsaa faaet en Kappe, hvormed hun gjør sig usynlig. Hun tager nu den paa, gaaer ind i Slottet, hvor Prindsen holder Bryllup, og spørger: „Naar En har kastet bort Nøglen til en Dør, og der er gjort en ny, men saa den gamle findes igjen, hvilken skal man da bruge?“ Alle svare eenstemmig: „Den gamle.“ — „Ja, saa skal jeg have Prindsen,“ siger hun, og saa bliver det.
Se Eventyrene i denne Samling: „De tre Prindsesser fra Hvidtenland“ og „Soria Moria Slot“ samt Indledningen, bvor Ligheden i den nordlige og sydlige Gruppe af den med de fremmede Traditioner sammenlignede Eventyrkreds paavises.
Beslægtede Folkedigtninger.
Hos Svenskerne. Cavallius og Stephens, Svenska Folk-sagor och Æfventyr. S. 139. „Det skøna Slottet østan om Solen, och nordan om Jorden.“
Hos de Danske. Se N. Winther, Danske Folkeeventyr, S. 20—25, „Prinds Hvidbjørn.“ Se fremdeles Nyerup, Almindelig Morskabslæsning, S. 136—137, „Melusines Historie.“ Romanen er af fransk Oprindelse og Ideen formodentlig tagen af Apuleius’s Asinus aureus, Lib V.
I Hertugdømmerne. Eventyret hos K. Müllenhoff „Vom goldenen Klingelklangel,“ S. 384 fgg., minder om vor Tradition, men dennes nærmeste Sidestykke er dog hos nævnte Forf. „Der weise Wolf,“ S. 385—388.
Hos Tydskerne. Se Grimm, Kinder- und Hausmärchen II, 6—13 og III, 156—160, „Das singende springende Löweneckerchen;“ se sammesteds II, 197—204 i Slutningen af „Der Eisen-Ofen,“ hvor Kongsdatteren med tre Ting kjøber sig Tilladelse til at være i Kammer med Prindsen. Se videre Kuhn und Schwartz: Norddeutsche Sagen S. 347, „Die Seidenspinnerin,“ samt Wolf: Deutsche Märchen S. 1 „Das goldene Schloß,“ som tillige indeholder Træk af Soria Moria Slot. Til Slutnin-
