— 468 —
vigende Varianter: „Sørrenfor Sør, norrenfor Nor, bag om et høgt Fjeld, som heiter Jomfru Sneehvid,“ og „Svanhvid eller Slottet i Maanen.“ Den første af disse Traditioner er fremkommen ved en Sammenblanding af flere Eventyrkredse. Den sidstnævnte hører utvivlsomt ogsaa til de forvandskede Fortællinger og synes at have laant Indledningen fra en anden Suite. Efter denne er en fattig Fisker der har mange Børn, en Dag ude at fiske, men faaer ikke et Been. Endelig hænger Noget paa Krogen. Han drager det op, og det er et Jernskrin. Han haaber at finde store Rigdomme i Skrinet og aabner det, men bliver yderst forfærdet, da han der seer et Trold. Dette lover ham herefter Fisk, saameget han vil have, hvis det faaer, hvad Konen bærer under Bæltet sit. Han lover dette, og det hjælper ikke, at Konen jamrer sig og siger, at hun er frugtsommelig. Hun bringer en Søn til Verden, og da denne er tolv Aar gammel, kommer en Dag et stort gjildt Skib og styrer ind til Fiskerens Brygge. Folk er ikke at see paa Skibet; derfor vil Gutten ombord og lede efter Besætningen. Men aldrig før har han sat sin Fod paa Dækket, saa vender Skibet og stryger afsted med ham. Det gaaer langt og længe; endelig standser det ved en Ø, hvor der ligger et Guldslot. Der er Alting prægtigt og Gutten lever godt og vel, men seer aldrig Nogen. Alene hver Nat kommer En med lette Trin hen til hans Seng, klæder sig af og ligger med ham til i Dagningen. Dette er en Jomfru, som fortæller ham, at hun hedder Svanhvid, at der er et stort Trold i Maanen, som vil gifte sig med hende, men hver Nat stjæler hun sig fra Troldet og kommer hid til sit Slot. Han maa slet ikke see hende, ellers er det forbi mellem dem; og desuden er hun saa styg i Ansigtet, at han ikke vilde holde af hende meer, dersom han fik hende at see. Dette kan han ikke troe; han vil og maa see hende, og tænder en Nat, Svanhvid ligger og sover, et Lys og nærmer sig hende. Saadan Skjønhed har han aldrig seet eller tænkt sig; han bliver saa forbauset, at han glemmer at tage sig i Agt, og drypper en Talgdraabe paa hendes Kind. Da vaagner