— 457 —
Trane, der indeholder flere eiendommelige Træk, optager desuden Partier af Lillekort og Jomfruen paa Glasbjerget. Se ogsaa „Gamla Reglo og Rispo ifraa Valdris.“ S. 59—67, „Jomfrju Solntaar,“ i hvilken Fortælling „Rappefolen“ er liden og uanseelig, men ved sin overnaturlige Viden hjælper Helten. Slutningen er noget forskjellig fra vort Eventyrs. En Mærkelighed er det, at Troldet her tillægges et Steensværd, hvis dette ikke er et Paafund af Optegneren.
Beslægtede Folkedigtninger.
Paa Dansk. I „Skytten Bryde,“ Nyerup: Almindelig Morskabslæsning, S. 231, skjuler Hexen Florabella først i en Silketraad, saa i et Halmstraa og tilsidst i et nybagt Brød, og Asenet lærer Bryde hver Gang at finde hende igjen. Nyerup bemærker at „Skytten Bryde“ synes at være af dansk Oprindelse. „Bryde“ indledes ganske som „Bagfolen.“
Hos Tydskerne. Om Hestens Hellighed og Spaadomsevne se Tacitus (Germ. 9. 10), hvor det hedder, at de ere Gudernes og Kongernes Medvidere og aabenbare deres Raadslagninger. Sml. „Die flandersche Reimchronik, ed. Kausler. 7152.“ (Jfr. Grimm, Deutsche Mythologie II, 624.)
Hos Italienerne. Se Märchen des Straparola, aus dem Italienischen von Schmidt, S. 92—114: „Der Waldmann,“ der har flere Hovedtræk, som minde om „Grimsborken.“ En fortryllet talende Hest, der hjælper Helten til Lykke, forekommer fremdeles sammesteds S. 1. i „Das Zauberpferd,“ hvilket Eventyr maa betragtes som Hovedpendanten til vort. I Pentamerone III 7, tager Corvetto paa Kongens Befaling den vilde Mands Hest af hans Stald; denne forfølger ham med sine Vilddyr, men Corvetto undkommer.
Hos Walacherne. Se Walachische Märchen von Arth. und Alb. Schott: „Die Prinzeßinn und der Schweinhirt,“ S. 153—160, i hvilket Eventyr Svinehyrden gjemmer sig for Keiserdatteren saa vel, at hun, uagtet sit Tryllespeil, ikke kan opdage ham. Se samme
