— 389 —
sig nedover til Stranden og strøede ud Rugen, og Gjæssene efter; men da han skulde have dem i Baaden, skreg de. Troldet ud; da stødte han fra Land, og paa Vandet kunde det ikke komme efter.
6. I en Variant fra Kongsbergkanten, der i lignende Afændringer er vidt udbredt over Landet (Sørum, Gudbrandsdalen, Østerdalen, Forthun) er det en Lysekrone, der lyser over syv Kongeriger, en Hest og et Sværd, som Askeladden stjæler. Dette staaer altsaa nærmere det Svenske.
Beslægtede Folkedigtninger.
Hos Svenskerne. Hyltén-Cavallius och Stephens: Svenska Folk-Sagor och Æfventyr. 1sta Delen. Stockholm 1844. „Kørringen som vardt stekt i ugnen“ A. og B. S. 11 og fg. Dette Eventyr er dog kun i enkelte Træk beslægtet med vort, medens man i Grimstad-Egnen bar et norsk Eventyr, „Pandekagehuset,“ som ligefrem svarer til det nævnte svenske. Svenskernes Hovedeventyr er her: „Pojken som stal Jättens dyr-gripar.“ A. (S. 19, der har Guldlygten tilfælles med Varianten No. 1) og B. (S. 28, der især staaer vor citerede Variant nær). Se forresten foruden de hos Cavallius og Stephens anførte Varianter de af samme Forfattere nævnte Folk-Sägen hos R. Dübeck. Runa 1843. IV, 33.
Hos de Danske. M. Winther: Danske Folkeeventyr 1ste Samling Kjøbenhavn 1823. „Pandekagehuset“ S. 1—6 har Trækket om Børns Gjødning, som Hexen vil slagte. Svarer forresten til det ovennævnte norske Eventyr „Pandekagehuset.“
I Hertugdømmerne. Hos K. Müllenhoff: Sagen, Märchen und Lieder der Hertzogthümer Schleswig Holstein und Lauenburg. Kiel 1845 har „Peter und Lene“ S. 449 samme Træk om Børnenes Gjødning.
Hos Tydskerne. Die Brüder Grimm: Kinder und Hausmärchen. Berlin 1819. I, 80—88. „Hänsel und Grethel“ har Gjødningen paa Sti tilfælles med vort Eventyr; svarer ellers til det
