— 434 —
Hos Franskmændene. Se Perrault: Contes du temps passé,
No. 5, „Le maitre chat ou le chat botté.“
Hos Araberne. Til vort Eventyr svarer i Begyndelsen Fortællingen „Abu Muhamed Alkeslan.“ Se Tausend und eine Nacht, übers. von Habicht. XIII, 306 fgg.
29. Vesle Aase Gaasepige.
Hovedfortællingen fra Soløer.
Er udbredt i det Østenfjeldske. Paa Ringerige har Eventyret samme Navn og Begivenhederne samme Gang; kun er det Kongssønnen i Danmark som fæster Aase, hvorfor hun paa hans Spørgsmaal svarer ham:
„Jeg sidder her
Og sætter Bod paa Bod og Lap paa Lap,
Til jeg bliver Dronning i Dannemark.“
Beslægtede Folkedigtninger.
Paa Dansk. En Steen, som ingen Ridder kan sidde paa, med mindre han er skjær og reen, omtales i Nyerups: Almindelig Morskabslæsning, S. 129, til „Vigoleis med Guldhjulet.“
Hos Araberne. I den oftere anførte Udgave af Tusind og een Nat, spiller et Troldspeil samme Rolle i Kydskhedsprøven som Stenen i vort Eventyr. VI. 148—176 Efter Anhanget til 13de Deel af nævnte Værk er det hos Ariost og i Romanerne om Kong Arthus og Ridderne af det runde Bord et Tryllebæger.
30. Gutten og Fanden.
Fortællingen fra Ringerige,
kjendt i Ullensager som selvstændigt Eventyr. Egentlig er denne
