— 426 —
hjem igjen, saa vilde han dræbe hende. Hun gik til Grandkonen og klagede sin Nød. „Tag lidt varmt Vand og en Fille, og læg i et Trug i Kvæld, og dæk vel over det, saa skal du vel blive hjulpen,“ sagde Grandkonen. Det gjorde Konen, og om Morgenen laa der et Æg i Truget; i det raabte det til Konen: „Pik mig ud! Pik mig ud!“ Hun gjorde faa, og en liden Gut sprang ud af Ægget. Han drog derpaa ud og udførte de Bedrifter til Prindsessens Redning, som i Hovedeventyret tillægges Lillekort. Partierne, hvori Kong Lavring forekomme, ere borte af denne Tradition.
4. I Evje har Eventyret atter en anden Begyndelse: Et Par fattige Folk havde to Sønner; det var saa armodsligt med dem, at Fadderne selv maatte lægge til Daabsklæderne. Om Natten efter Barselet lagde de afsted fra Forældrene, fordi de syntes, at disse havde nok med at skaffe sig selv det, de behøvede. Paa Veien satte de sig under en Gran, og der blev den Ene siddende medens den Anden vandrede videre. Som han sad, kom 12 Riser drivende med en Øxe. Riserne havde kun eet Øie sammen; naar den ene brugte det, vare de andre blinde. Gutten kløv op i Granen, og Riserne slagtede Oxen og begyndte at stege den. Men medens de holdt paa med det, lugtede de Gutten, og En af dem tog Øiet og kløv op i Granen efter ham, men med det samme han greb efter Gutten, slap han Øiet ned. Gutten var ikke seen; mens alle Riserne vare blinde, hoppede han ned og snappede Øiet, og nu maatte hver give ham en Gave, før de fik Øiet igjen. Paa den Maade blev han Eier af et Sværd, en Pibe, o, s. v., som han siden brugte til at frelse Prindsessen, omtrent som i Hovedfortællingen, men siden ogsaa sin Broder.
Beslægtede Folkedigtninger.
Paa Svensk. Hyltén-Cavallius och Stephens have anført vort Eventyr som Pendant til „Silfverhvit og Lillvacker, hvilken Overlevering dog nærmere slutter sig til et endnu ei fortalt
