— 425 —
slog i Vandet og sagde: „Bro foran mig!“ og naar han bare sagde: „Dø, dø!“ dræbte den Alt, hvad den kom nær. I Kongsgaarden blev han Gjæter, men han skulde gjæte Kjørene til Kongen, saa de bleve fede, uagtet Havnen var saa daarlig, at de ikke bleve mætte. Men paa den anden Side Vandet var den prægtigste Havn. Gutten gjorde Bro med Stokken sin og kom til et Kobberslot, hvor han fik en Kobberrustning, og Hest og Sværd og fulde Greier. Næste Dag kom han til et Sølvslot og den tredie til et Guldslot, hvor han fik lignende Greier af Guld og Sølv og Sværd og Heste. Havnen var saa fed og frodig, at Kjørene kom hjem fulde og mætte, og det stod vel til og var meget herligt. — Kong Lavring laa i Kjøkkenet om Ratten og hørte paa, at Gjenterne snakkede om, at den ene Prindsesse skulde bortgives til et Trold med 3 Hoveder. Kong Lavring tog paa sig Kobberrustningen og gik ned til Stranden. Da Troldet kom, spurgte det Ridder Rød, som skulde frelse Prindsessen: „Vil Du slaaes idag?“ — „Aa net, det kan være til imorgen,“ sagde Ridder Rød. — „Ja, men jeg vil slaaes idag,“ sagde Kong Lavring og pegede paa Troldet med Stokken og sagde: Dø, dø!“ Ligeens med to Trold med ser og ni Hoveder. Men da det sidste Troldet kom, blev Ridder Rød saa ræd, at han faldt ned af Birken, han var krøbet op i og brød Laarbenet af sig. Kong Lavring hjalp ham tilrette, men tog først ud alle Tungerne af Troldet, og siden hjalp han Ridder Rød at faae Hovederne paa en Sogn, som skulde kjøre dem til Kongsgaarden. Opløsningen som sædvanlig. Da Prindsessen er stuur, kommer det til Forklaring: Tungerne findes hos Gjætergutten, der skal have hende, og Ridder Rød aflives. Da de komme fra Kirken, reiser Kong Lavring i Guldrustningen indenom sin Moder og Brødrene, der falde paa Knæ for ham, som han havde sagt, da han reiste. Nu gav han den ene Kobberslottet, men Guldslottet beholdt han selv.
3. I Hjertdal fortælles Begyndelsen saaledes: En Mand og en Kone fik ingen Børn. Herover var Manden saa vred, at han reiste fra Konen sin og sagde, at havde hun ikke faaet Barn, naar han kom
